Det skal der til for at en sygdom klassificeres som samfundskritisk

Efter en længere periode med stigende smitte- og indlæggelsestal er coronapas og mundbind rykket et skridt tættere på danskernes hverdag.

Det skyldes, at sundhedsminister Magnus Heunicke fredag har bedt Folketingets epidemikommission tage stilling til, om covid-19 atter skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

En sådan vurdering vil kræve, at der i kommissionen ikke er flertal imod indstillingen og vil betyde, at regeringen igen kan indføre restriktioner som forsamlingsforbud, krav om coronapas eller mundbind med hjemmel i epidemiloven og uden, at det vil kræve flertal i Folketinget.

Om covid-19 atter skal kategoriseres som samfundskritisk afhænger af sygdommens udbredelse og betydning for samfundets kritiske og vigtige funktioner - eksempelvis sygehusvæsenet.

Fredag lød det i en melding fra Sundhedsstyrelsen, at der er »stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren«.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsministeren og har til opgave at rådgive om coronasituationen.

Covid-19 blev i Danmark betegnet som en samfundskritisk sygdom fra 10. marts 2020 indtil september i år, hvor den i stedet fik status som en alment farlig sygdom. Dette betyder, at den af Sundhedsstyrelsen fortsat vurderes til enten at være særlig smitsom, have høj dødelighed eller kunne give alvorlige eller varige skader, men giver ikke beføjelser til indførelse af restriktioner uden et flertal i Folketinget.

Skulle covid-19 ende med endnu en gang at blive klassificeret som samfundskritisk, får regeringen altså flere beføjelser til håndtering af smittespredningen, men restriktioner kan dog ikke indføres, såfremt Folketingets Epidemiudvalg modsætter sig tiltaget. Det samme gælder beslutningen om at opklassificere corona som samfundskritisk, hvilket kan forhindres hvis et flertal i udvalget modsætter sig beslutningen.