Fortsæt til indhold
Indland

Mogens Hørdum Sørensen stiftede firma i svigerfarens garage med sin hustru: Efter finanskrise, fyringsrunder og nej fra bankerne omsætter de nu for over en halv mia. kr.

Bankerne sagde nej til at låne dem penge, da Mogens Hørdum Sørensen sammen med sin hustru stiftede et firma i 1995. Siden har de været igennem flere kriser og fyringsrunder, men omsætter nu for over en halv mia. kr. »Det kan man jo ikke være specielt ked af,« siger direktøren.

Selvom Mogens Hørdum Sørensen har en fortid hos Grundfos, hvor han i fem år lærte de processer, som han har bygget sin karriere op på at tilbyde andre virksomheder, var det ikke altid lige let i de første år. Foto: Søren Beyer/Steel Products

Mogens Hørdum Sørensen har med sine egne ord altid været god til at »samle tusindkronesedlerne op fra gulvet.«

Siden han i 1995 sammen med sin hustru, Tine Valente, stiftede et firma, der de første tre år havde adresse i hans svigerfars garage, har han været igennem flere hårde kriseperioder, der hver gang har tvunget ham til at tænke grundigt over tingene.