Pendler 1,5 time til job: »Gud, det er langt at køre. Hvordan kan du holde det ud«, siger mange til Marlene Lønholdt, som glæder sig til ny motorvej
Det var drømmejobbet, som lokkede Marlene Lønholdt til tre timers transport dagligt for knap tre år siden. Der går dog nogle år, før hun kan trille sin bil på rampen og tage motorvej en del af vejen.
For knap tre år siden dukkede Marlene Lønholdts drømmejob pludselig op. Hun er uddannet børnebibliotekar, har en master i børne- og ungdomskultur og bor i Slesvigsgade i Viborg midtby med sin mand.
Men jobbet var hos Vejle Bibliotekerne. Alligevel søgte hun og fik jobbet, selvom det betyder halvanden times transport hver dag - hver vej.
»Det var en stilling,…