Fortsæt til indhold
Indland

Vildledning og falske melodier i brystkræftsagen: »Det svigt kan jeg stadig blive vred over«

Mens kvinder fik mangelfulde brystkræftundersøgelser i tre af landets fem regioner gennem flere år, vildledte embedsmænd kvinderne og offentligheden om sagens alvor. Med fatale konsekvenser for nogle af kvinderne, bl.a. Suzan Holm fra Nykøbing Falster. Hun startede Ringsted-sagen, som endte med politianmeldelser og påbud på stribe fra tilsynsmyndighederne. Afdækningen gav to JP-journalister Cavlingprisen.

Suzan Holm er urolig og skidt tilpas, da vi taler sammen i telefonen. Stemmen er mere rusten, end da vi mødtes for et par år siden, og hun hiver efter vejret. Dagen efter skal hun til scanning på Næstved Sygehus, og som altid op til scanningerne hver fjerde måned fylder usikkerheden og bekymringen for, at kræften har spredt sig yderligere.

»Denne gang…