SSI: Hpv-vaccination svækker ikke immunforsvaret

I alt 853.879 kvinder mellem 10 og 29 år har været en del af undersøgelsen.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Mads Trappaud Bjørn

Hpv-vaccinen svækker ikke immunforsvaret over for andre infektioner.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

SSI har udført en stor undersøgelse af i alt 853.879 kvinder i alderen 10 til 29 år.

Undersøgelsen viser, at der ikke er øget risiko for at blive indlagt med en infektionssygdom inden for 90 dage efter, man har fået en hpv-vaccine.

De omkring 850.000 kvinder, som undersøgelsen omfatter, er blevet fulgt i årene mellem 2007 og 2016.

- Vi har kigget på, om man har flere hospitalskontakter i perioden, efter man er blevet vaccineret mod hpv. Og vi har ikke fundet nogle tegn på, at der skulle være flere kontakter for infektionssygdomme i perioden efter hpv-vaccination i forhold til andre perioder.

- Og det er jo betryggende, siger Anders Hviid, der er professor ved SSI og står bag undersøgelsen.

Hpv-vaccinen er en ikkelevende vaccine. Den gives til piger og unge kvinder for at forebygge livmoderhalskræft.

Anders Hviid fortæller, at nogle forskere har foreslået, at vacciner har nogle helt generelle effekter på immunforsvaret, som både kan være gode og dårlige.

- Noget af det, der specifikt har været fremsat, og som er lidt bekymrende, er, at de såkaldte ikkelevende vacciner skulle have negative effekter særligt blandt piger og kvinder, siger han.

Men det er altså ikke tilfældet med hpv-vaccinen.

Tilliden til hpv-vaccinen led et alvorligt knæk i 2015, hvor flere piger i blandt andet en dokumentar på TV2 stod frem og fortalte om bivirkninger som træthed og svimmelhed, efter de var blevet vaccineret.

Anders Hviid fortæller, at SSI har gennemført 11 studier om hpv-vaccinen.

- De peger alle sammen i retning af, at det er en sikker vaccine, og vi har efterhånden været vidt omkring, siger han.

Ud over at beskytte mod livmoderhalskræft hos piger, beskytter den mod kønsvorter og formentlig også en række andre kræftformer hos begge køn, skriver SSI i pressemeddelelsen.

Hpv-vaccinen tilbydes til både piger og drenge i det danske børnevaccinationsprogram.

Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Regional Health Europe.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.