Se kortet: Sådan går det med vaccinerne i din kommune
Vestegnen halter efter resten af landet i vaccinationstempoet, fremgår det af data.
Der er stadig et efterslæb, hvad angår vaccinationstilslutning på Vestegnen i forhold til resten af landet. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut.
Således er det de otte kommuner med færrest vaccinerede borgere alle placeret på Vestegnen. Færrest vaccinerede er der i Ishøj, hvor 60,8 pct. har påbegyndt vaccinen, mens 54,9 pct. er færdigvaccineret. Dernæst følger Brøndby med hhv. 64,7 og 59,4 pct.
De øvrige seks kommuner er Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Rødovre, Hvidovre og Glostrup.
I København er 70,1 pct. begyndt vaccinationsprocessen, mens det i Aarhus gælder 75 pct. I Aalborg har 75,8 pct. modtaget første stik.
Flest vaccinerede borgere finder man på øerne. Ære har vaccineret flest borgere med 82,3 pct. vaccinerede første gang og 74,8 fuldt vaccinerede. Dernæst følger Læsø, Samsø, Langeland, Fanø og Bornholm.
Første kommune, som ikke også er en ø, er Lemvig med 77,9 pct. vaccineret første gang og 67,3 pct. fuldt vaccineret.
På landsplan er 65,3 pct. færdigvaccineret, hvilket svarer til 3.822.031 personer. Yderligere 512.465 borgere er vaccineret første gang, hvilket samlet svarer til 74 pct.
Det seneste døgn er 37.520 personer færdigvaccineret, og 4.521 personer modtog første stik.