Fortsæt til indhold
Indland

Se de nye rejsevejledninger

Fredag har Udenrigsministeriet opdateret sine ugentlige rejsevejledninger.

Flere populære rejsedestinationer er gået fra en grøn til en gul farve i Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledninger, der træder i kraft lørdag kl. 16.

Den gule farve betyder, at danske rejsende skal udvise ekstra forsigtighed. Samtidig skal personer, der hverken er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, lade sig teste ved hjemkomsten.

Myndighederne opfordrer desuden kraftigt til, at man tager en pcr-test fremfor en kviktest.

Schweiz, er en af de destinationer, der fra lørdag males gul på Udenrigsministeriets hjemside, mens flere områder i alpelandet forbliver grønne. Det gælder ormåderne Wallis, Berne, Freiburg, Solothurn, Aargau, Appenzell, Ausserrhoden, Appenzell Innerrhoden, St. Gallen, Thurgau, Uri og Zug.

Lidt længere mod syd bliver den populære Italienske feriedestination Sardinien gul. Det samme gælder feriedestinationer Centre — Val de Loire, Bourgogne-Franche-Comté i Frankrig.

I Grækenland går områderne Østmakedonien og Thrakien også fra grøn til gul.

Det fulde overblik over myndighedernes aktuelle rejsevejledninger kan findes her.

Af alle danske coronasmittede har 22,9 pct. inden for den seneste uge angivet til Styrelsen for Patientsikkerhed, at de er blevet smittet med corona i udlandet. De fleste mener, at være blevet smittet i Tyrkiet.

Artiklens emner