Borgmester på Grønland sprang vaccinekøen over

En vaccinekoordinator i Nuuk forklarer, at hun blev truet til at vaccinere borgmester Charlotte Ludvigsen før alle andre. Borgmesteren indrømmer, at hun kom foran i køen til coronavaccine, men siger, at hun ikke vidste, at der var blevet truet.

Artiklens øverste billede
Ved et vaccinationsevent 22. juli fik borgmester Charlotte Ludvigsen sit andet stik med coronavaccine, inden dørene blev åbnet for alle andre. Foto: Christian Sølbeck/PR

En embedsmands truede et vaccinested i Grønlands største by, Nuuk, så borgmester Charlotte Ludvigsen kunne få vaccinen før alle andre i køen.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Til mediet fortæller Anna Wangenheim, der var vaccinationskoordinator på den skole i byen, hvor vaccinerne skulle gives, at en embedsmand kom ind på vaccinationsstedet den 22. juli og sagde, at han, borgmesteren og to andre embedsmænd gerne ville stikkes, inden dørene blev åbnet for de andre i køen.

»Jeg siger selvfølgelig, at vi er ved at lave det her billetsystem, og at de kan stille sig i køen ligesom alle andre. Det vil de så ikke acceptere. Jeg foreslår så, at de kan komme på en buffer-liste, men idet, jeg foreslår det, får jeg at vide, at de skal have den vaccine, for ellers kan de ikke bistå med den hjælp, de havde tilbudt,« siger hun.

Dagen forinden havde kommunen nemlig tilbudt vaccinestedet at hjælpe med at koordinere den forventede lange kø og sørge for, at folk holdt afstand. Den hjælp havde vaccinationsstedet takket ja til.

»Jeg havde kun to valg. Enten kunne jeg stå fast på den principielle holdning i, at de ikke skal særbehandles, og at de må stille sig i kø ligesom alle andre. Men det var med risiko for, at hele køkulturen udenfor blev fuldstændig uoverskuelig og ikke sikkerhedsmæssigt forsvarlig,« siger Anna Wangenheim til KNR.

Hun valgte at vaccinere borgmesteren og de tre embedsmænd. Efterfølgende har Anna Wangenheim opsagt sin stilling som vaccinekoordinatior, da hun ikke vil »stå model til at fortsætte i en stilling, hvor hun er vidne til, at visse kredse af samfundet mener sig mere berettiget end andre«.

Borgmester Charlotte Ludvigsen bekræfter over for det grønlandske medie episoden, hvor flere andre borgere stod forgæves i kø, fordi der ikke var nok vacciner til alle.

»Undskyld, jeg har begået en fejl. Jeg kom foran i køen, og det vil jeg gerne undskylde for. Det var aldrig min mening at komme foran, og jeg vidste ikke, at der ikke var nok vacciner til alle,« siger hun til KNR.

Charlotte Ludvigsen forklarer, at hun ikke var klar over, at der var blevet brugt trusler for at komme foran i køen.

»Jeg fik først at vide, at der var blevet truet i starten af denne uge. Derfor håber jeg, at denne episode bygger på en misforståelse, og selvfølgelig er det vigtigt for os at hjælpe i coronatiden, og mens der er epidemi,« siger hun.

Hun siger, at hun har lært af episoden og regner med at fortsætte som borgmester.

I alt har omkring 35.000 borgere i Grønland fået mindst første vaccinestik. Det svarer til 62 pct. af befolkningen. 40 pct. er færdigvaccinerede.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.