• Opdateret 23/07/2021 kl. 10:58

Se kortet: En tredjedel af 12-15-årige har bestilt tid eller fået et stik

Eksperter peger på flere fordele ved at vaccinere den unge målgruppe.

Artiklens øverste billede
Alle 12-15-årige, der ønsker vaccinationen, forventes at kunne være færdigvaccineret i slutningen af august. Grafik: Thorgerd Jensen

I godt en uge har landets 12-15-årige haft mulighed for at få en coronavaccination.

Det havde mellem 32 pct. og 34 pct. af målgruppen fra årgang 2006-2009 torsdag reageret på i fire af de fem regioner.

De har enten bestilt tid eller fået første vaccination, viser tal, som Jyllands-Posten har fået fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Det har ikke været muligt at få tal fra Region Hovedstaden.

Sundhedsmyndighederne begyndte at sende invitationer ud til ca. 240.000 børn i aldersgruppen den 14. juli.

Klik på regionerne på kortet for at se andelen af børn og unge, der har bestilt tid eller har fået første stik:


»Større frihed«

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, kalder tilslutningen »flot« på nuværende tidspunkt.

Han forventer, at andelen vil stige, når flere vender hjem fra sommerferie. Også selvom en del forældre måske vil tiden an.

»Jeg tror også, at mange 12-15-årige selv kan se gevinsten i at slippe for test og dermed have større frihed til at være sammen med kammerater og gå til sport,« siger han.

Afdelingslæge Christian Wejse, infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener også, at tilslutningen er god – også set i lyset af sommerferien.

Blot omkring 5 pct. af de færdigvaccinerede aldersgrupper har hidtil undladt at lade sig vaccinere, forklarer Christian Wejse. Derfor regner han med, at tilslutningen hos de yngre grupper stiger. Han forventer dog ikke, at den bliver lige så høj som hos de ældre danskere.

»Men formentlig bliver det en ret stor andel, og det vil også være vigtigt,« siger han.

Vaccinationer af børn og unge har været til debat, siden Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefaling i juni. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forklarede bevæggrundene på et pressemøde, hvor også formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, overlæge Klaus Birkelund Johansen, deltog. De to var ikke helt på bølgelængde.

Det havde været klogere at vente med at tilbyde Pfizer-Biontechs vaccine til den unge målgruppe, indtil man havde et mere oplyst og velkvalificeret grundlag og kendskab til eventuelle bivirkninger, mente formanden.

Han er ikke bekymret for vaccinen som sådan. Dansk Pædiatrisk Selskabs forbehold har været på baggrund af et ønske om mere information, siger Klaus Birkelund Johansen, hvis 16-årige søn i øvrigt har tilvalgt vaccinen.

»Der er ikke nogen oplagt grund til at fraråde, at man tager imod den.«

Klaus Birkelund Johansen vurderer, at tilslutningen blandt de 12-15-årige er »forventelig til høj«.

»De fleste unge mennesker, jeg har talt med, har ønsket vaccinationen med den begrundelse, at de kan slippe for restriktioner, som har præget deres hverdag,« siger han.

Et væsentligt argument for at vaccinere de 12-15-årige var ønsket om flokimmunitet. Jan Pravsgaard Christensen er blandt fortalerne.

»Med deltavarianten kan vi næsten ikke få nok immunitet til at beskytte de få, der enten ikke kan eller vil vaccineres. Jeg tror også, at det på sigt bliver en gevinst på skoler og gymnasier, der vil opleve mindre bøvl med udbrud i efteråret,« siger han.

Han mener ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at vente på, at de unge opnår immunitet ved smitte med coronavirus.

»Mange af dem kan få en mild sygdom og komme sig, men der er en risiko for, at en vis procentdel skal trækkes med senfølger af forskellig slags. Desuden er det ikke smart at opnå immunitet ved at lade stå til og lade virus sprede sig. Jo mere smitte, vi har i samfundet, des større er risikoen for, at det rammer en sårbar, der ikke kan vaccineres. Endelig er der også den risiko, at virus udvikler sig til nye varianter, når de cirkulerer i befolkningen.«

Får også tilbudt Moderna

For at opnå flokimmunitet med en deltavariant i omløb, skal 86 pct. af befolkningen være immun, forklarer Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi. Det kræver i teorien, at man vaccinerer ca. 90 pct., fordi vaccinen ikke virker lige godt hos alle. Men i Danmark er 87 pct. af befolkningen over 12 år, siger han.

»Selv hvis man får vaccineret alle, kan det ikke helt lade sig gøre,« forklarer Viggo Andreasen.

Men jo tættere på flokimmunitet, des bedre beskyttelse, understreger han:

»Vi får lidt corona i efteråret. Det kan vi næsten ikke undgå. At få vaccineret så mange som muligt er en stor fordel i den situation, som vi kigger ind i. Dels slipper man for, at de 12-15-årige selv bliver syge, og dels slipper man for, at de smitter voksne, hvor vaccinen måske ikke har virket perfekt.«

Foruden Pfizer-Biontech kan børn og unge nu også få tilbudt Modernas vaccine. Det Europæiske Lægemiddelagentur har netop udvidet godkendelsen af vaccinen til også at omfatte 12-17-årige.

Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at den anbefaler begge vacciner »ligeværdigt og uden forbehold til alle målgrupper«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.