Fortsæt til indhold
Indland

To fejl sendte Lui Wolfgramm og hans hustru ud af landet: »Det føles uretfærdigt«

Et ægtepar fra USA måtte afbryde deres ophold ved et trossamfund i Danmark, da manden dumpede en prøve. Men testen var sværere, end loven tillod.

Amerikanske Lui Wolfgramm (76) og hans kone Joella (74) arbejdede fra 2018 til 2019 i Danmark hos et kristent trossamfund. Som en gave fra danske venner fik de begge en hjemmestrikket sweater med hjem. Foto: Privat

Lui Wolfgramm havde egentlig en god fornemmelse, da han forlod sprogcentret, hvor han netop havde taget en prøve i danske sprog- og samfundsforhold.

Prøven skulle afgøre, om Lui Wolfgramm og hans hustru kunne blive i Danmark.

Ægteparret var i november 2018 midt i et 18 måneders ophold ved trossamfundet Jesus Kristi Kirke – som mange vil kende som Mormonkirken