Parkeret tog i Ringsted rullede ind på Næstved-togs spor

Under lidt andre omstændigheder var en hændelse i Ringsted i marts endt i en alvorlig togulykke.

Artiklens øverste billede
Et regionaltog på Ringsted Station trillede i marts 410 meter og endte på et spor, hvor et andet tog lidt senere skulle forbi. Føreren af det andet tog nåede dog at standse. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På Ringsted Station rullede et parkeret tog i marts i år cirka 410 meter og endte på et spor, hvor et regionaltog fra Næstved skulle køre.

Det fremgår af en rapport fra Havarikommissionen.

Kun tilfældigheder betød, at der ikke skete en alvorlig ulykke med risiko for dræbte og tilskadekomne.

Hændelsen indebar ifølge Havarikommissionen en ”risiko for en alvorlig ulykke”, men til alt held var toget fra Næstved tilstrækkeligt langt fra stationen til, at det kunne nå at bremse.

Det var et lokomotiv med fire dobbeltdækkervogne, som om morgenen den 16. marts var kørt fra Østerport Station i København, der var centrum i hændelsen. Toget ankom klokken 07.02 til spor 4 på Ringsted Station.

Her skulle det holde og vente i 50 minutter, og så skulle det ellers tilbage mod hovedstaden.

Cirka seks minutter efter ankomst begyndte toget at trille. Det nåede op på 13 kilometer i timen og bevægede sig 410 meter, inden det lykkedes for den ombordværende lokomotivfører at få standset toget.

Det rullende tog bevægede sig ud på spor 5 og flænsede på sin vej et sporskifte op, fremgår det af rapporten fra Havarikommissionen. Der var ingen passagerer om bord - kun lokomotivføreren og en kollega.

Spor 5, hvor det løbske tog endte, var på det tidspunkt udset til at skulle give plads til regionaltog 3708, som var på vej fra Næstved mod København.

Da toget rullede ud på spor 5, medførte det, at et signal blev ændret fra ”kør” til ”stop”. Og regional 3708 var på det tidspunkt så langt fra Ringsted Station, at det var signalet ”stop”, som mødte lokomotivføreren i 3708.

I sin rapport anfører Havarikommissionen, at det alene var tilfældigheder, som gjorde, at det ikke gik værre. Kommissionen skriver: ”at hændelsen under lidt andre omstændigheder kunne have medført en alvorlig ulykke”.

Leverandøren af lokomotivet har efterfølgende fundet en softwarefejl, som utilsigtet kan løsne den fjederbremse, som burde forhindre toget i at rulle.

Ifølge Havarikommissionen forventer DSB, at alle lokomotiver af den type vil have fået installeret ny software i løbet af indeværende år.

Det er kun en god uges tid siden, at Havarikommissionen offentliggjorde en anden undersøgelse om en hændelse på Mørkøv Station. Den fandt sted i august i fjor.

Ved den lejlighed overså føreren af et intercitytog et stopsignal. En stationsbestyrer sendte via radioen en advarsel, men til et forkert tog.

Heldigvis var lokomotivføreren i et modkørende dobbeltdækkertog opmærksom og så, at der ikke var fri bane, selv om signalet ellers var grønt. Han standsede sit tog og afværgede på den måde en alvorlig ulykke.

- Jeg havde faktisk fået signal, jeg var lige ved at køre, men så syntes jeg, han var for langt fremme, ham der, sagde den opmærksomme lokofører ifølge Havarikommissionens rapport over radioen umiddelbart efter hændelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.