Kursus skal forhindre lungeskader, men behandlerne kan endnu ikke tage det
Et lovpligtigt kursus, som bl.a. fysioterapeuter skal gennemføre for at bruge akupunktur i patienternes brystregion, er blevet forsinket. Danske Fysioterapeuter mener, at både behandlere og patienter nu er efterladt i et tomrum.
I 2017 mistede en 71-årig mand livet efter akupunkturbehandling hos en alternativ behandler i Holbæk. Hans lunger var kollapset.
Jyllands-Posten beskrev dengang forløbet og en række andre tilfælde, hvor overlevende patienter havde fået punkteret lungerne efter akupunkturbehandling i brystet.
Politisk greb man bl.a. ind med et nyt lovforslag, der pålagde…