Forbrugere vinder sager om aflyste rejser under coronakrisen

Pakkerejse-Ankenævnet har givet medhold i 19 sager, hvor rejsearrangører har aflyst rejser som følge af coronasituationen uden derefter at betale pengene tilbage til forbrugerne.

Artiklens øverste billede
Mange danskere har haft svært ved at få deres penge retur, efter rejseselskaber har måttet aflyse som følge af coronakrisen. Nu kan 19 forbrugere dog se frem til at få deres rejsepenge retur. Foto: Carsten Snejbjerg

2020 var i mange henseender aflysningernes år. Det gjaldt i høj grad også rejsebranchen, hvor rejser til hele verden blev aflyst og udskudt på grund af høje smittetal og rejserestriktioner.

Det var også tilfældet i 19 netop afgjorte sager fra Pakkerejse-Ankenævnet, hvor forbrugerne har fået medhold i deres klager over manglende økonomisk refusion. De kan nu se frem til at få deres rejsepenge retur.

Rejserne, der skulle være gået til lande som Tyrkiet, Bulgarien og Kreta i foråret og sommeren 2020, måtte nemlig aflyses af rejsearrangørerne selv pga. corona, og i disse tilfælde har forbrugeren som udgangspunkt ret til at få sine penge retur.

Vi har set en fuldstændig vanvittig stigning i antallet af henvendelser fra personer, som har fået aflyst deres rejser som følge af corona, og hvor der er opstået en diskussion om, hvorvidt de har krav på deres penge.

Lars Arent, leder af Forbruger Europa, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens europæiske afdeling

Til trods for de klare regler er de 19 klagere dog langtfra ene om at opleve udfordringer med at få tilbagebetalt penge for aflyste rejser.

950 henvendelser

Ifølge Lars Arent er antallet af henvendelser til Forbruger Europa, der omhandler problemer med pakkerejser, steget fra 97 i 2019 til 950 henvendelser i 2020. En stor del af dem afspejler de 19 sager, hvor forbrugerne ikke har kunnet få deres penge betalt tilbage, efter at rejsen blev aflyst af rejseselskabet.

Årsagen er ifølge Arent, at corona og de foranderlige rejserestriktioner har gjort det sværere at placere ansvaret for aflysningen af rejsen. Som forbruger er man nemlig ikke sikret sine penge, hvis man selv vælger at blive hjemme pga. usikkerhed om rejserestriktioner.

»Vi har set en fuldstændig vanvittig stigning i antallet af henvendelser fra personer, som har fået aflyst deres rejser som følge af corona, og hvor der er opstået en diskussion om, hvorvidt de har krav på deres penge. Selv om pakkerejsereglerne er ret klare, blev de sat på spidsen under coronakrisen, fordi de skiftende rejsevejledninger kunne skabe tvivl om, hvorvidt rejsen blev aflyst af rejseselskabet eller forbrugeren selv,« siger Lars Arent.

Han forklarer, at mange forbrugere har oplevet, at rejseselskaberne er stoppet med at svare kunderne efter at have aflyst rejsen:

»Mange henvendelser omhandler udenlandske rejseselskaber, som har været umulige at få fat i, eller som har holdt fast i, at forbrugeren ikke har krav på refusion, selv om vi vurderer det modsatte. Ofte stopper rejseselskaberne simpelthen med at svare, selv om forbrugerne har mange tusinde kroner til gode.«

Mange tusinde koner

Har man som forbruger problemer med at få tilbagebetalt pengene for sin aflyste rejse, kan man klage til Pakkerejse-Ankenævnet. Her er man ligeledes gået fra nærmest ingen henvendelser til »alt for mange« i 2020, hvoraf de 19 netop afgjorte sager blot er et udpluk. Det forklarer sekretariatsleder hos Pakkerejse-Ankenævnet Laila Aackmann, der vurderer, at problemet er »langt større end, hvad vi kender til«.

»Mange rejseselskaber anerkender, at de skylder pengene, men så sker der bare ikke mere. Så rykker folk gentagne gange, indtil de mister tålmodigheden, og så er der nogen, som får pengene tilbage ved at foretage en indsigelse i banken, eller de tager selskabet direkte til fogedretten, hvis ikke de ender hos os,« siger Laila Aackmann og forklarer, at nogle forbrugere er kommet i klemme på grund af de tidsbegrænsede rejsevejledninger, der skaber usikkerhed for både rejsende og rejseselskaber.

Beløbsstørrelsen i nævnets sager svinger ifølge Laila Aackmann mellem 2.000-3.000 kr. til over 100.000 kr. afhængigt af typen af rejse og antallet af rejsedeltagere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.