Aalborgs borgmester er »rigtig godt tilfreds« med at kunne lukke Jomfru Ane Gade ned

Aaalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er fint tilfreds med, at kommunens kendte festgade skal lukke ned i to uger.

Artiklens øverste billede
Så stopper festen. Jomfru Ane Gade lukker ned. Arkivfoto: Rene Schütze

Den populære festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg lukker fra torsdag og 14 dage frem for at bremse smitten i byen.

Beslutningen om lukningen er taget af Folketingets epidemiudvalg, og udsigten til en lukket Jomfru Ane Gade gør byens borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ganske glad.

»Jeg er rigtigt godt tilfreds med den beslutning. Jeg håber, at det kan bidrage markant til at bringe smitten i Aalborg ned og få de lukkede sogne åbnet igen,« siger han onsdag eftermiddag.

Borgmesteren har de seneste dage presset på for at kunne lukke den kendte festgade, fordi hans kommune er kommet bekymrende nær automatisk nedlukning grundet høje smittetal. Over halvdelen af smittetilfældene kan ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed spores til netop Jomfru Ane Gade.

»Jeg tror, at det lokale fokus på sagen har været kraftigt medvirkende til, at man nu er nået til den konklusion i epidemiudvalget. Men jeg vil gerne rose folketingspolitikerne og de folk, der har været inde over arbejdet, for at have handlet hurtigt. Det er den første nålestiksoperation med nedlukning af en gade, og det er flot angrebet.«

Men er det virkelig nødvendigt?

»Ja, det er det. Og det er det, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed henfører næsten 60 pct. af alle smittetilfældene til Jomfru Ane Gade. Det siger noget om, hvor markant det er. Det sker, fordi man i gaden kan gå fra det ene sted til det andet, så jeg tror, at det er nødvendigt at lukke gaden ned.«

Hvordan skal man hjælpe de virksomheder, det går ud over?

»De er omfattet af en kompensationsordning, der hjælper noget. Og så er der taget initiativ fra gaden selv til at få en dialog om, hvordan vi kan undgå noget lignende i fremtiden. Det er mega ærgerligt for Jomfru Ane Gade, at det er kommet hertil. Uden covid-19 var det jo heller ikke sket, men med de tal, var der ikke anden udvej.«

Gaden er ikke det eneste sted, man kan gå hen i Aalborg, så hvor vender fokus sig hen nu?

»Det ser politiet på nu, og vi har været i dialog med dem, så de vil være opmærksomme på udfordringer. For der kan bestemt være andre værtshuse med udfordringer, men nu bliver det meget nemmere at håndtere, for på gaden mingler folk på en særlig måde.«

Hvis smitten falder meget inden de 14 dage er gået, genåbner Jomfru Ane gade så?

»Jeg tror ikke på, at smitten kommer til at gå over på en uges tid. Det vil tage længere tid, og det er vigtigt at gøre det ordentligt. Det er vigtigt ikke at gøre noget midlertidigt, lukke op og så skulle igennem det samme 14 dage efter. Jeg har tillid til, at epidemiudvalget følger det og afgør, hvornår det er fornuftigt at åbne igen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.