Overblik: Her er de centrale dele af den nye genåbningsaftale

En lang række lempelser af coronarestriktionerne gennemføres med den seneste genåbningsaftale, der faldt på plads i nat. Vi giver dig alle ny tiltag punkt for punkt.

Artiklens øverste billede
Der er nye regler på plads for afvikling af festivaler og koncerter som denne, hvor Nik & Jay spillede til Jelling Musikfestival i 2018. Arkivfoto: Per Lange.

Regeringen og Folketingets partier, undtagen Nye Borgerlige, blev i nat enige om en ny aftale om genåbning af det danske samfund. Blandt andet skoler og fitnesscentre bliver tilgodeset, mens også forsamlingsloftet reguleres tidligere end planlagt.

Du kan få overblik over indholdet i aftalen herunder, men inden da skal vi lige runde ændringerne af forsamlingsloftet.

Partierne bag aftalen er enige om, at planen for at udfase det lille forsamlingsforbud fortsat skal følges. Det betyder, at det indendørs forsamlingsforbud torsdag den 6. maj hæves til 25 personer, mens det udendørs forsamlingsforbud samme dag hæves til 75 personer.

De har også besluttet at forlænge det store forsamlingsforbud på 500 personer til og med den 31. august, dog med undtagelser i forbindelse med genåbningen af større arrangementer og forsamlinger.

Og lad os så tage et nærmere kig på de enkelte nyheder i genåbningsaftalen.

1

Konferencer og møder

Det bliver muligt at afholde konferencer og møder, der har et erhvervsmæssigt formål, med op til 1.000 deltagere, der skal inddeles i sektioner á 500. Deltagerne skal ifølge aftalen »i det væsentlige« være siddende, og der vil være krav om, at de kan fremvise et gyldigt coronapas.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

2

Spillesteder, teatre og biografer

Disse - og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, genåbner med krav om coronapas. Der bliver mulighed for op til 2.000 tilskuere i sektioner á 500 personer, hvor »tilskuerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, et biograflærred, en oplægsholder eller lignende«.

Grænsen på 2.000 tilskuere gælder kun for indendørs arrangementer, men selve modellen kommer også til at finde anvendelse på udendørs lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Fra den 21. maj lempes reglerne, så der kan være et ubegrænset antal tilskuere udendørs og indendørs, dog stadig med sektioner á 500. Fra den 14. juni skal udendørs arrangementer inddele sit publikum i sektioner á 1.000, mens sektioner á 500 fortsat gælder indendøre.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

3

Idræt

Der bliver igen mulighed for at dyrke indendørs idræt for personer over 18 år og under 70 år. Der vil gælde et forsamlingsloft, der svarer til det indendørs forsamlingsforbud. Genåbningen gælder alene idrætsgrene, der ikke er kontaktsport.

Der genåbnes også for al idræt for børn og unge under 18 år og personer over 70 år - det gælder også ikke-organiseret idræt.

Forsamlingsloftet for idræt for personer over 70 år hæves fra 10 til 25 personer.

For al idræt gælder krav om coronapas.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

4

Fitness

Fitnesscentre, herunder på hoteller, genåbner med krav om coronapas. Der indføres krav om bemanding i fitnesscentrenes åbningstider, så den fornødne kontrol med coronapas og overholdelse af smitteforebyggende tiltag kan sikres.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

5

Skoler

Partierne er blevet enige om at åbne klasselokalerne for samtlige elever i grundskolerne igen. Det gælder også afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser samt på samtlige erhvervsuddannelser i landet.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

6

Videregående uddannelser

Der bliver mulighed for at anvende udendørsarealer til undervisning på videregående uddannelser i landsdelene i hovedstadsområdet, der ikke var omfattet af genåbningen den 21. april. For videregående uddannelser i samme landsdele bliver der mulighed for 30 pct. fysisk fremmøde for de studerende.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

7

Restauranter, caféer, barer og private arrangementer

Det omdiskuterede krav om forudgående bordreservation senest 30 minutter inden ankomst afskaffes.

Private arrangementer i form af f.eks. »bryllupper, sølvbryllupper, guldbryllupper, konfirmationsfester, studenterfester, fødselsdage og lignende arrangementer« på serveringssteder og lejede festlokaler samt private gildesale, stalde, lader, forsamlingshuse eller lignende kan fortsætte festlighederne efter klokken 23.00.

Det gælder dog kun arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, og det er en forudsætning, at kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet mv.

Der må kun være ét arrangement i hvert lokale eller »i hver afgrænsede del af øvrige lokaliteter,« står der i aftalen.

Det bliver også tilladt at servere alkohol til disse arrangementer efter klokken 22.00 og frem til klokken 05.00.

Festlighederne skal afholdes indenfor rammerne af forsamlingsforbuddet.

Træder i kraft torsdag den 6. maj.

8

Større forsamlinger, arrangementer og festivaler

Aftalepartierne har udarbejdet en plan, der skal efterleves i forbindelse med afholdelse af større arrangementer, f.eks. festivaler. Den er opdelt i flere trin og kategorier.

Messer og dyrskuer kan fra den 21. maj åbne uden grænse for antal deltagere, men med krav om coronapas, et arealkrav på 4 kvadratmeter pr. person. Der stilles krav om udarbejdelse af en sundhedsplan for arrangementet, hvis der er flere end 500 deltagere. Fra den 14. juni afskaffes den øvre grænse for deltagere for messer, mens dyrskuer maksimalt må have 10.000 deltagere.

Den 21. maj kan markeder som loppemarkeder og kræmmermarkeder afvikles med op til 500 deltagere udendørs, et arealkrav på 4 kvadratmeter pr. deltager og lukketid klokken 18.00. Fra den 1. august kan de have 3.000 deltagere udendørs og 500 deltagere indendørs og skal fra den dato lukke klokken 20.00.

Den 21. maj lempes reglerne for udendørs motionsevents, hvor maksimalt 3.000 deltagere må være i gang samtidig, og de skal inddeles i grupper eller sektioner á 150. Fra den 14. juni hæves loftet over grupper/sektioner til 300, og det maksimale antal deltagere til 5.000.

Hvad angår større udendørs arrangementer som festivaler, større koncerter og sportsarrangementer med stående publikum, kan der fra den 21. maj lukkes maksimalt 2.000 tilskuere ind. De skal inddeles i sektioner á 200. Fra den 1. august lempes der, så det maksimale antal tilskuere bliver 5.000, og de skal inddeles i sektioner á maksimalt 500.

Den 1. august lempes reglerne for indendørs arrangementer med stående publikum. Disse kan fra den dato lukke 3.000 deltagere, der skal placeres i sektioner á 300, ind.

Til sidst åbnes der fra den 14. juni for udendørs sommerlejre, spejderlejre, stævner og lignende - også med overnatning. Her må der fra den dato være maksimalt 500 deltagere.

For alle disse typer arrangementer gælder krav om coronapas - pånær for sidstnævnte kategori (sommerlejre, spejderlejre, stævner og lignende).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.