Laura Fjord havde sex på et badeværelse. Uden for vinduet stod to unge mænd med mobiltelefoner
En ung østjysk kvindes oplevelse til en privatfest viser, hvordan videredeling af en video kan udvikle sig til politiafhøringer og en klage til Statsadvokaten. En advokat og to strafferetseksperter er kritiske over for politiets behandling af sagen, som de mener er et eksempel på, at digitale sexkrænkelser trods Umbrella-sagen stadig ikke bliver taget alvorligt nok.
Efter Umbrella-sagen, hvor op mod 1.000 unge i 2018 blev sigtet for at have delt en video med seksuelt og intimt indhold på internettet, og efter megen offentlig debat om digitale sexkrænkelser havde Laura Fjord regnet med, at hendes sag ville være nem at behandle for politiet.
Den 22-årige markedsføringsøkonom-studerende fra Aarhus havde også forventet,…