Indvandrerkvinder falder fra job og uddannelse efter ægteskab

Mens kvinder med indvandrerbaggrund fra ikkevestlige lande i højere og højere grad får en videregående uddannelse, viser en ny rapport fra Rockwool Fonden en tendens, der bekymrer eksperter.

Der sker et markant fald i kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet og studierne, når de bliver gift. Det gælder især kvinder, der gifter sig med mænd, der også har minoritetsbaggrund.

80 pct. af de kvinder, der finder sammen med en førstegenerationsindvandrer, er kort tid inden ægteskabet i job eller uddannelse. Fem år efter ægteskabet er det tal nede på 64 pct. Mændene bliver i næsten uændret grad på jobbet eller studiet, viser rapporten, der offentliggøres søndag.

Den bygger på tal fra Danmarks Statistik og følger over 27.000 indvandrere og efterkommeres ægteskabsmønstre fra 1994 til 2018.

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens forskningsenhed understreger, at rapporten ikke kan fortælle, præcis hvorfor kvinderne drosler ned på uddannelse og job efter vielsen. Et bud er, at det skyldes kønsrollemønstre.

»I nogle oprindelseslande er der mere tradition for, at kvinder går hjemme, mens der er meget lidt tradition for det her i Norden,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen og nævner kønsmønstre fra eksempelvis Tyrkiet, Irak og Afghanistan som noget, der kan være med til at forklare tallene.

Integrationsminister Mattias Tesfaye glæder sig over, at rapporten viser, at indvandrere og efterkommere gifter sig senere, men ærgrer sig over, at ægteskabet ser ud til at “koste” nogle kvinder dyrt, hvad angår job og uddannelse.

»Gamle kulturmønstre er desværre stadigvæk med til at fastholde kvinder ved kødgryderne,« siger Mattias Tesfaye og tilføjer:

»Det er ikke et spørgsmål om at vedtage en ny paragraf i Folketinget. Det er et spørgsmål om at ændre kultur og familieforståelser i nogle indvandrermiljøer.«