Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: 9.463 borgere er færdigvaccineret det seneste døgn

586.153 har fået mindst et vaccinestik, og dermed har 10 procent påbegyndt vaccinationen, skriver opgørelse.

/ritzau/

Det seneste døgn har 1435 personer fået første stik med en vaccine, mens 9463 er færdigvaccinerede. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er noget lavere end normalen de seneste uger, og det skal ses i lyset af, at de danske sundhedsmyndigheder torsdag besluttede at sætte vaccinationer med AstraZeneca på pause i 14 dage.

Derfor bliver der kun vaccineret med vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna i øjeblikket.

Den danske beslutning skyldes flere alvorlige tilfælde med blodpropper blandt vaccinerede i Europa - herunder et i Danmark.

Det skal nu undersøges, om der er en sammenhæng.

I alt har 586.153 modtaget mindst et stik med vaccinen. Det svarer til hver tiende borger i Danmark.

258.786 - eller 4,4 procent af befolkningen - er færdigvaccineret.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt. I parentes er angivet, hvor stor en andel af indbyggerne i regionen, der er tale om:

  • Region Hovedstaden: 179.564 personer har påbegyndt vaccination (9,7 procent).

Færdigvaccinerede: 77.169 (4,2).

  • Region Midtjylland: 129.860 (9,7).

Færdigvaccinerede: 58.647 (4,4).

  • Region Nordjylland: 62.240 (10,5).

Færdigvaccinerede: 25.584 (5,1).

  • Region Sjælland: 85.243 (10,2).

Færdigvaccinerede: 41.961 (5,0).

  • Region Syddanmark: 129.246 (10,6).

Færdigvaccinerede: 51.137 (4,2).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live eller fortsat har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut kan ikke oplyse antallet af borgere, der har påbegyndt vaccination, og som siden er afgået ved døden.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilde: Statens Serum Institut