Venstre vil samarbejde med Assad-regimet om afviste flygtninge. Regeringen og eksstatsminister afviser

Flygtningenævnet har i en række nye afgørelser vurderet, at flere syriske flygtninge kan rejse hjem. Nu opfordrer Venstre til en hjemsendelsesaftale med regimet, mens Socialdemokratiet skoser idéen. »Det vil sende et helt forkert signal om, at vi opfatter Assad som sejrherre i Syrien,« siger S-ordfører.

Artiklens øverste billede
Den 24-årige Asmaa Alebadullah fik i januar inddraget sin opholdstilladelse og skal rejse hjem til Damaskus. Men fordi Danmark ikke samarbejder med Syriens regime, kan myndighederne ikke tvinge hende til at forlade landet. Foto: Stine Bidstrup

Skiftende regeringer har i årevis afvist alt diplomatisk samarbejde med Bashar al-Assads regime i det borgerkrigshærgede Syrien. Men nu åbner Venstre for en markant ny linje i forholdet til Syrien.

Danmark skal forsøge at lave en aftale med regimet, så afviste syriske asylsøgere kan sendes hjem, mener partiet. Venstre opfordrer konkret regeringen til at lave »en aftale, hvor vi får Syrien til at tage sine borgere tilbage«.

»Jeg forestiller mig en aftale, der kun skal gå på rammerne for at sende folk tilbage – og nogle garantier for, at man kan vende tilbage uden at blive forfulgt,« siger udlændingeordfører Mads Fuglede og uddyber:

»Hvis Danmark ikke synes, at man kan det, skal vi lægge pres på, for at man på EU-niveau kan få en dialog med Assad-styret.«

Ikke muligt i dag

I øjeblikket kan Danmark ikke sende afviste asylsøgere til Syrien med tvang. Det skyldes bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I den har Danmark skrevet under på, at man ikke udsender afviste asylsøgere, hvis de i hjemlandet risikerer at blive udsat for f.eks. tortur eller politisk forfølgelse.

»Hvis man laver en aftale, skal man altså stole på Assad-regimet,« siger Sune Haugbølle, mellemøstforsker og professor på RUC.

Det vil sende et helt forkert signal om, at vi opfatter Assad som sejrherre i Syrien.

Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører

Meldingen fra Venstre kommer efter en række afgørelser fra Flygtningenævnet fra midten af februar 2021 og sommeren 2020. Nævnet vurderer, at det er muligt at sende flygtninge til Syrien, så længe de kommer fra selve hovedstaden, Damaskus, eller Rif Damaskus – et stort geografisk område, der omkranser hovedstaden.

Regeringen støtter ikke Venstres forslag, oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar. Udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S) er forundret over tonerne fra oppositionens største parti.

»Det vil sende et helt forkert signal om, at vi opfatter Assad som sejrherre i Syrien,« siger han.

Ifølge Socialdemokratiet skal syrere »bo på et udrejsecenter, hvis ikke de efterkommer Flygtningenævnets afgørelse og rejser frivilligt,« siger Rasmus Stoklund.

Tidligere V-statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser også sit ekspartis forslag:

»Min position er uændret – vi bør og skal ikke samarbejde med Assad-regimet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.