Fortsæt til indhold
Indland

Butikken pyntede på sin score ved at fravælge Malene Høghs sure anmeldelse

Butikker indsamler anmeldelser fra kunder som aldrig før, men hvad bliver de brugt til, og kan man overhovedet stole på dem? Amazon er fyldt med falske anmeldelser, og på Trustpilot vælger nogle virksomheder kun at invitere deres tilfredse kunder til anmelde deres køb. Forleden meldte Forbrugerombudsmanden et elselskab til politiet for at svindle med brugeranmeldelser.

Malene Høgh var utilfreds med sin handel i hårde hvidevare-forretningen, men fik i modsætning til de tilfredse kunder ikke en automatisk invitation til at anmelde købet på Trustpilot. Foto: Kasper Heden Andersen

Den 44-årige Malene Høgh var overrasket, da hun i januar pillede emballagen af den nye vaskemaskine, som fragtmanden lige havde leveret.

Hun er anlægsgartner, bor på Helgenæs på den sydlige del af Djursland og er den type, der køber meget på nettet og som regel tjekker anmeldelserne af butikken og produktet, inden hun bestiller og betaler. Hun skriver…