Regeringen beskyldes for at vildlede om ulighed

Effekten af regeringens politik er stigende ulighed, viser en opgørelse. Regeringen opfordrer til at se på helhed og ikke enkelttal.

Artiklens øverste billede
Regeringens politik har ifølge tal fra Finansministeriet sænket rådighedsbeløbet med 1,66 pct. hos de fattigste og 0,57 pct. hos de rigeste. Her ses statsminister Mette Frederiksen sammen med (t.v.) beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og (t.h.) finansminister Nicolai Wammen. Arkivfoto: Anders Brohus

Regeringen kritiseres fra borgerlig side for at give et falskt indtryk af, at den bekæmper uligheden.

Senest har statsminister Mette Frederiksen på Facebook skrevet, at det i mange år er gået den gale vej med uligheden med tilføjelsen:

»Nu er der en ny regering i Danmark, der ikke bare accepterer tingene, som de er.«

Svar fra Finansministeriet viser, at under S-regeringen har den fattigste tiendedel af befolkningen fået mindsket sin disponible indkomst med 1,66 pct. som samlet effekt af finanslove, bankskat, klimatiltag, cigaretafgifter m.v. For den rigeste tiendedel er nedgangen på 0,57 pct.

»Hun vildleder hele befolkningen, for hun efterlader klart indtrykket af, at hendes regering reducerer uligheden, men hun gør det stik modsatte,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos, som har samlet tallene.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen og cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka bekræfter, at uligheden stiger.

»Disse tiltag har forøget uligheden samlet set, og hvis man dykker ned i tabellen, er det tydeligt, at det er tobaksafgiften, der driver det,« siger Jens Hauch og tilføjer, at det kan være fornuftigt for folkesundheden:

»Men man har så ikke kompenseret lavindkomstgrupperne ved at tage andre initiativer, der opvejer uligheden, og derfor stiger den.«

Også fra blå blok lyder der kritik.

»Regeringen er taget i en lodret løgn orkestreret af statsministeren,« siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen. Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, mener, at statsministeren »sætter sig i spidsen for en gang spin, som simpelthen er usand«.

Statsministeriet henviser til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som siger, at dyrere cigaretter medfører mere lighed i sundhed. Han advarer mod at »matematisere« debatten og opfordrer til at huske de initiativer, som ikke giver øget lighed i beregninger.

»Vi har lavet mange ting, som trækker tingene i den rigtige retning,« siger han med henvisning til bl.a. ”Arne-pensionen” og en lov til bekæmpelse af spekulanter på boligmarkedet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.