- For abonnenter
17-årig efterskoleelev føler, at hun går glip af det bedste år af sit liv
Hjemsendte efterskoleelever lider store afsavn og drømmer om at komme tilbage til vennerne. Men lige nu er der ikke plads til mere genåbning, lyder det fra regeringen.
Normalt ville den 17-årige Ida Marie Hedetoft Madsens værelse på Ranum Efterskole ved Løgstør være fyldt med kammerater. De ville dele pizzaer fra det lokale pizzeria og snakke til langt ud på aftenen.
Nu sidder hun alene hjemme i Aarhus foran computerskærmen og savner sine nye venner umådeligt meget. Savner snakken om aftenen.