Erhvervslivet vil have sine ansatte frem i vaccinekøen

50.000 vacciner skal reserveres til virksomheder, mener DI. Professor advarer mod konsekvenserne.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Længe inden myndighederne er færdige med at vaccinere ældre og svagelige, vil Danmarks største erhvervsorganisation, DI, sætte vacciner til side til medarbejdere i private virksomheder.

DI mener, at myndighederne allerede om tre uger bør reservere 20.000 vacciner til virksomheders eksportmedarbejdere og snarest muligt yderligere 30.000 til privatansatte medarbejdere i samfundskritiske funktioner.

»Blandt vores medlemsvirksomheder er der stor opbakning til, at der selvfølgelig er nogle sundhedsfaglige prioriteter, der skal ind i starten, når vacciner skal uddeles til danskerne. Men der er et samfundsøkonomisk perspektiv i at få mennesker frem i køen, når det kan være til gavn for dansk eksport og velstand,« siger Thomas Bustrup, international direktør i DI.

Forslaget får en kølig modtagelse af flere eksperter.

»Det hører ingen steder hjemme ud fra en lægefaglig betragtning. Der er de vacciner, der er. Hvis DI skal have 50.000 vacciner, er der nogle ældre og svækkede, der ikke kan få de doser. De løber en risiko for at få en alvorlig covid-19-infektion,« advarer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet.

Danmark er det EU-land, der har haft den mest effektive vaccineudrulning, men indsatsen bremses af, at vaccineproducenterne ikke kan følge med behovet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal næsten 2 mio. danskere bestående af frontpersonale i sundhedssektoren samt ældre og svage vaccineres først. Fra april følger folk i samfundskritiske funktioner, inden restgruppen – 3 mio. danskere – står for tur.

Dansk Erhverv mener, at man bør dele restgruppen op efter, hvor vigtige danskerne i gruppen er for samfundsøkonomien, mens SMVdanmark vil prioritere de unge og nøglemedarbejdere.

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer er med i en økonomisk ekspertgruppe, der rådgiver regeringen under covid-19-krisen. Han er enig i, at samfundsøkonomiske hensyn bør indgå i prioriteringen, baseret på grundige analyser, som endnu ikke er lavet.

Sundhedsstyrelsen har ingen planer om at ændre i vaccinerækkefølgen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.