Fakta: Flest har fået første vaccinestik i Region Hovedstaden
Knap to procent af befolkningen har fået første vaccinestik. Se oversigten her.
112.427 personer har frem til lørdag morgen fået den første af to doser coronavaccine fra Pfizer og BioNTech.
Det svarer til, at 1,93 procent af befolkningen har påbegyndt vaccinationen.
Den første vaccine blev givet 27. december, og opgørelsen går frem til lørdag morgen klokken 04.30.
Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.
Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:
* Region Hovedstaden: 35.442 personer har påbegyndt vaccinationen.
* Region Midtjylland: 25.552 personer.
* Region Syddanmark: 23.579 personer.
* Region Sjælland: 13.909 personer.
* Region Nordjylland: 13.569 personer.
* Personer uden kendt tilhørsregion: 376 personer.
Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:
* 10-19 år: 293 personer har påbegyndt vaccinationen.
* 20-29 år: 6784.
* 30-39 år: 11.596.
* 40-49 år: 16.418.
* 50-59: 20.083.
* 60-69: 16.129.
* 70-79: 11.174.
* 80-89: 17.732.
* 90+: 12.218.
Kilde: Statens Serum Institut