Kortlægning af klager over behandlingen af ældre på plejehjem i hele Danmark ryster fagfolk og politikere
»Hjerteskærende«, »skræmmende«, »forfærdeligt«. Sådan lyder nogle af reaktionerne på en række nye beskrivelser af behandlingen af ældre på landets plejehjem. Beskrivelserne fremgår af pårørendes klagesager, flere end 200, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Jørgen Rasmussen var 81 år og havde boet på plejehjemmet Frederiksgade i Faxe i fem år. Dement, syg og svækket krævede han hjælp til det meste. Da hans søn, Michael Rasmussen, besøgte ham en dag i september i fjor, stod hans fars morgenmad med film over sig, urørt, i spiseafdelingen. Han fandt sin far i sengen i sin bolig. Ingen havde hjulpet ham op…