Udsatte børn skal vente over et år på regeringens løfte om flere rettigheder
V og K kritiserer regeringen for ikke at prioritere udspillet til barnets lov højere, som regeringen lovede til nytår. Social- og indenrigsminister Astrid Krag udskyder udspillet til næste år.
Budskabet var ikke til at tage fejl af, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale d. 1. januar. De udsatte børn skulle sikres bedre hjælp og flere rettigheder.
»Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste. Det er helt afgørende for et lille barn.…