• Opdateret 09/12/2020 kl. 13:36

Russisk statsborger tiltalt for spionage i Danmark

En sag mod en russer ventes ført for lukkede døre i Aalborg. Russisk ambassade mener, at tiltalen er en fejl.

Artiklens øverste billede
I en pressemeddelelse oplyser anklagemyndigheden, at russeren er mistænkt for at have givet oplysninger videre til en russisk efterretningstjeneste. Arkivfoto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

En russisk statsborger, der bor i Danmark, er onsdag blevet tiltalt for spionage, oplyser anklagemyndigheden.

Den tiltalte har været varetægtsfængslet siden juli.

I en pressemeddelelse oplyser anklagemyndigheden, at russeren er mistænkt for at have givet oplysninger videre til en russisk efterretningstjeneste. Det skal være sket mod betaling.

Oplysningerne handler blandt andet om dansk energiteknologi, lyder det.

Anklagemyndigheden afviser at oplyse yderligere om sagen og den tiltalte.

Det har således ikke været muligt for Ritzau at få oplyst køn eller alder på den tiltalte. Men den russiske ambassade omtaler tiltalte som en mand.

Det er også uvist, hvordan den tiltalte har forholdt sig til sigtelsen om spionage, da vedkommende blev varetægtsfængslet i sommer.

I pressemeddelelsen fremgår det som nævnt, at den tiltalte skulle have udleveret oplysninger om blandt andet dansk energiteknologi. Det er dog heller ikke muligt at få uddybet, hvad ”blandt andet” dækker over.

Personen er tiltalt efter straffelovens paragraf 108. Dømmes man efter den, kan straffen lyde på op til seks års fængsel.

Onsdag formiddag oplyser den russiske ambassade i Danmark, at den betragter spionage-tiltalen for at være en ”fejl” og håber, at russeren bliver frikendt.

- Vi håber, at han vil blive frikendt og vil blive løsladt, skriver ambassaden til Ritzau.

Ambassaden har til det russiske nyhedsbureau Tass oplyst, at ”han har modtaget konsulær bistand”, og at man blev gjort bekendt med fængslingen i juli. Ambassaden er ”fortsat i løbende kontakt med ham”, lyder det videre.

Når sagen kommer for retten, risikerer russeren også at blive udvist.

- Anklagemyndigheden vil under sagen nedlægge påstand om, at den pågældende idømmes fængselsstraf og udvises af Danmark, skriver myndigheden i pressemeddelelsen.

Sagen mod den tiltalte forventes at blive gennemført for lukkede døre. Det er meget usædvanligt, da hovedforhandlinger i straffesager som udgangspunkt er åbne for offentligheden.

Retssagen vil finde sted i Retten i Aalborg. Den eller de specifikke datoer er dog endnu ikke fastlagt.

Det er uvist, hvornår politiet kom på sporet af den formodede spionage. Anklagemyndigheden oplyser kun, at ”sagen har baggrund i en større efterforskning i Politiets Efterretningstjeneste.”

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.