16 års arbejde smidt ud i containeren hos nordjysk minkavler
Minkavler Erik Thomsen føler lettelse over at vide, at det ikke kun er et forsigtighedsprincip, men en reel trussel mod verden, der er grunden til, at han skal lukke sin farm.
Erik Thomsen stopper pludselig med at lægge de døde mink på rullebåndet op til den røde container, som Fødevarestyrelsen onsdag satte på hans gårdsplads. Han vender en af de døde mink i hænderne. Betragter den.
Naboerne flager på halvt i sympati med egnens mange minkavlere, der går en uvis tid i møde. Erik Thomsen har ikke selv en flagstang. Han har…