Rekordmange drab i råt og presset bandemiljø
Rigspolitiet oplever lige nu et bandemiljø, hvor der i højere grad bliver skudt for at dræbe. Der peges bl.a. på coronanedlukningen som en forklaring på et højt konfliktniveau.
Klokken var 11.20 om formiddagen, da han blev fundet. En 22-årig mand fra Brabrand lå livløs i sin bil. Det var den 6. august, og bilen holdt parkeret ved Vårkjærparken i Viby J i det sydlige Aarhus, ikke langt fra mandens forældres bopæl.
Nu var han død. Likvideret med et skydevåben og efterladt på parkeringspladsen, indtil nogle beboere i området næste…