Fortsæt til indhold
Indland

Psykiatrisk patient fik 74.000 kr. i erstatning efter 23 timers bæltefiksering

Selv om 2020 skulle have været året, hvor brugen af bælter i psykiatrien blev halveret, er den begyndt at stige, og bæltefiksering over flere dages varighed er steget markant i to regioner.

Ved middagstid den 8. februar 2013 blev den 28-årige Niels Aggerholm fastspændt til sin seng med bælte under en psykiatrisk behandlingsdom. Der gik næsten et døgn, før han blev løsnet igen.

Niels Aggerholm lider af diagnosen paranoid skizofreni og blev bæltefikseret, fordi personalet vurderede, at han var farlig. Sagen blev ført ved både by- og landsretten,…