- For abonnenter
Smitten har ramt Nordjylland som en boomerang - borgmester vil aflive mink
Der er store problemer med coronasmitte i Nordjylland. Borgmester er især bekymret over smitte på minkfarme - en smitte som myndighederne ikke kan forklare til fulde.
Arne Boelt er bekymret. Og en lille smule vred.
Som borgmester i Hjørring står han i spidsen for en kommune, der endnu engang er fanget i et coronaudbrud.
Det første fandt sted i juni og koncentrerede sig på plejehjemmet i byen Sindal, men denne gang er smitten bredere spredt i både Hjørring og nabokommunerne Frederikshavn og Brønderslev.
»Vi fik det fuldstændigt bekæmpet. Over sommeren var det nede på nul, og så pludselig kommer det som en boomerang,« siger Arne Boelt (S).
Det er særligt én ting, der denne gang går borgmesteren på, og det er de mange smittede minkbesætninger i kommunen. På 10 dage er antallet af smittede besætninger fordoblet.
Og han er langt