Kommuner fejler i hver anden handicapsag

For tre år siden blev hver femte klagesag på voksenhandicapområdet omgjort af Ankestyrelsen. Sidste år var det næsten hver anden.

Simone Risager (18) får hjælp af sin mor, Jane Risager, med at spise. Indtil hun blev 18 år, havde hun hjælpere døgnet rundt, men nu har Odsherred Kommune skåret en stor del af hjælpen væk. Ankestyrelsen bad i maj kommunen om at behandle dele af sagen på ny. Video: Søren Vendelbo

Fejl. Fejl. Fejl.

Når borgerne klager over kommunale afgørelser i handicapsager, bliver de oftere og oftere omgjort af Ankestyrelsen. Det viser tal fra styrelsen.

I 46 pct. af alle voksenhandicapsager, som Ankestyrelsen sidste år behandlede, nåede styrelsen frem til, at den kommunale afgørelse skulle ændres eller afgøres på ny. Sagerne handler bl.a om tilskud og personlig assistance.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten 21 i 2017 og 32 i 2018. Med andre ord blev godt hver femte afgørelse underkendt for tre år siden, mens det sidste år nærmede sig hver anden.

Kommunerne kan ikke bruge kompleksiteten som undskyldning for ikke at levere en ordentlig og grundig sagsbehandling inden for lovens rammer.

Astrid Krag, social- og indenrigsminister

Udviklingen er »fuldstændig vild«, mener John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

»Den er en utrolig god dokumentation for, at der er nogle voldsomme retssikkerhedsmæssige problemer på handicapområdet,« siger han og understreger, at »der kan være mange, som ikke har ressourcerne til at klage, og som lever med en forkert afgørelse«.

Desuden påpeger han et mørketal, for når en borger klager over en afgørelse, skal kommunen behandle sagen igen, og kun hvis kommunen fastholder afgørelsen i to omgange, går klagen videre til Ankestyrelsen.

Antallet af omgjorte sager er vokset, samtidig med at mange kommuner har haft fokus på at finde besparelser på handicapområdet – eksempelvis har en række kommuner hyret konsulenter, som er blevet betalt for at skære i handicapudgifterne.

Ingen undskyldning

Den stigende omgørelsesprocent »kan ingen være tilfredse med«, erkender kommunerne.

»Vi skal kigge indad og se på, hvordan vi kan forbedre sagsbehandlingen for alle borgere,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), medlem af KL’s Socialudvalg.

»Vi sidder med en meget kompleks lovgivning med mange faglige skøn og individuelle vurderinger, som gør, at der efterfølgende kan stilles spørgsmål ved afgørelserne,« siger hun og efterlyser »en mere enkel lovgivning«.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag »vil gerne lytte til kommunernes forslag om forenklinger«:

»Men kommunerne kan ikke bruge kompleksiteten som undskyldning for ikke at levere en ordentlig og grundig sagsbehandling inden for lovens rammer,« siger hun, der mener, at kommunerne træffer »alt for mange forkerte afgørelser«.

»Det må ikke være en kamp at få den rigtige hjælp. Jeg vil opfordre de enkelte kommuner til at lægge en plan for en bedre sagsbehandling,« siger hun.

Ankestyrelsen afgjorde sidste år 1.121 sager på voksenhandicapområdet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.