Lærke Egefjord skulle tage sig af patienter, men kunne lige så godt have langet wienerbrød over disken
Lærke Egefjord fandt hurtigt ud af, at læge ikke er noget, man er halvt. Problemet var bare, at halvdelen af hende manglede, når hun iførte sig lægekitlen.
Lærke Egefjord har forundret iagttaget sin mand, der kan fordybe sig i den menneskelige levers sygdomme uden at ænse tiden.
Ligesom hende er han læge, men modsat sin hustru føler han sig kaldet til sin gerning.
»Når jeg ser på ham, kan jeg se, hvordan man burde have det med faget, og har tænkt, at det både er synd for mig og patienterne. Det har været…