Statslige medarbejdere skal vente på gaden, når asylsøgere får afslag

Dansk Flygtningehjælp skal ikke længere stå for rådgivning om hjemsendelse. Udlændingeministeren indfører en mere pågående metode.

Artiklens øverste billede
Udlændingeminister Mattias Tesfaye opsiger en rådgivningskontrakt med Dansk Flygtningehjælp og varsler en hårdere kurs i hjemsendelser af afviste asylsøgere. Foto: Jens Dresling

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye opsiger nu en rådgivningskontrakt på ca. 15 mio. kr. årligt med Dansk Flygtningehjælp om hjemrejse for afviste asylsøgere.

Pengene skal gå til en ny statslig enhed med 20 medarbejdere, der skal være mere offensive. Bl.a. skal de stå klar på gaden, når folk kommer ud fra ankeinstansen Flygtningenævnet med et endeligt afslag.

»Jeg vil gerne have en myndighed, der siger: ”Det var et nej, nu er næste skridt lufthavnen”,« forklarer Tesfaye.

»Flygtningehjælpen er god til at hjælpe flygtninge, men hele pointen er, at de her mennesker netop ikke er flygtninge,« siger Tesfaye, med henvisning til at de har fået afslag på asyl og flygtningestatus.

Der var pr. den 2. juni 1.088 afviste asylsøgere i Danmark. Over halvdelen kom fra lande, som Danmark ikke umiddelbart kan tvangshjemsende til. Ministeren håber, at omgående og hyppige kontakter kan få flere til at rejse ud frivilligt.

Dansk Flygtningehjælp er overrasket over opsigelsen og mener, det skader tilliden og dermed indsatsen, at myndighederne nu selv skal stå for rådgivningen.

»Mange afviste asylansøgere kommer fra lande, hvor de har oplevet, at myndighederne ikke er på deres side,« siger generalsekretær Charlotte Slente.

Ifølge formand Michala Bendixen fra foreningen Refugees Welcome er hurtig kontakt fornuftigt, men ikke på selve dagen for afslaget, hvor folk er »ude af sig selv«.

Professor Thomas Gammeltoft-Hansen, Københavns Universitet, ser fornuft i at sætte tidligt ind, men kalder det afgørende, at man drøfter muligheder og ikke kun bruger »stok«, da der i forskningen ikke er bevis for, at det løfter antallet af frivillige udrejser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.