Berømt statue i Nuuk overhældt med maling
En statue af den dansk-norske præst Hans Egede blev søndag, på Grønlands nationaldag, udsat for hærværk.
Natten til mandag blev statuen af den dansk-norske præst og missionær Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling.
Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.AG.
På soklen af statuen er der skrevet »Decolonize« oversat: »Afkolonisér.«
Hans Egede er kendt som "Grønlands apostel" og er manden, der påbegyndte koloniseringen af Grønland.
Hærværket på statuen kommer, efter at statuer af historiske figurer rundt omkring i verden har været udsat for hærværk eller forsøgt fjernet i kølvandet på Black Lives Matter-demonstrationer.
Politiet oplyser til Sermitsiaq.AG., at man er igang med at undersøge hærværket, men er endnu ikke kommet en gerningsmand nærmere, men på Facebook skriver kunstneren Aqqalu Berthelsen, at han taler på vejne af dem, der står bag hærværket.
I opslaget skriver han, at han i flere år har talt for, at statuen af Hans Egede skal fjernes.
»Mange ser på Hans Egede som en »redning« for mig og mit folk. Sandhededen er, at han var ansvarlig for kolonialiseringen af inuitfolket på Grønland,« siger Aqqalu Berthelsen til det norske medie Vårt Land.
Han mener, at grønlænderne skal holde op med at hylde kolonister og tager »dét tilbage, som retmæssigt tilhører dem.«
Statuen af missionæren blev også vandaliseret i 1977, i 2012 og i 2015.