Pia Kjærsgaard: Landmænd bør have mulighed for at skyde ulven

Ulvens tilstedeværelse i Danmark er et problem, mener Pia Kjærsgaard, som efterlyser svar fra ministeren.

Artiklens øverste billede
Pia Kjærsgaard (DF) har kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om ulveangreb. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ulven er en beskyttet art i Danmark. Men dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, ser gerne, at ulve helt forsvinder fra Danmark. Hun ønsker samtidig, at landmænd skal have mulighed for at skyde ulven, hvis den trænger ind på deres grund.

Det siger Pia Kjærsgaard forud for samråd med miljøminister Lea Wermelin onsdag om ulveangreb i Danmark.

- Det skal selvfølgelig gøres med helt klare regler. Mig bekendt har man lov til at skyde et hvilket som helst dyr, der kommer ind på ens grund, hvis man har et jagttegn, siger Pia Kjærsgaard og tilføjer:

- Det er et problem i forhold til ulven, og vi bliver nødt til at have på det rene, om landmændene også har mulighed for at gøre det, siger hun

De seneste år har der været flere tilfælde, hvor landmænd har oplevet, at deres får er blevet angrebet af ulve.

Det er sådanne episoder, som har fået Pia Kjærsgaard til at kalde miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd onsdag.

- Min holdning er, at Danmark er et for lille land til ulve, og så har der været de her forfærdelige episoder, hvor landmænd kommer ud og ser deres får være skambidt eller er blevet bidt til døde, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står for at overvåge ulven i Danmark, var der 12 ulve i Danmark i slutningen af 2019.

Fire enlige hanner, et par i Ulfborg og deres seks hvalpe udgjorde den danske ulvebestand i de sidste måneder af 2019.

I april blev en drægtig hunulv ligeledes spottet ved Stråsø Plantage syd for Holstebro.

I september blev en mand idømt 40 dages betinget fængsel og en frakendelse af jagttegnet for at skyde en ulv. Her kaldte anklageren drabet på en fredet ulv for en grov forbrydelse.

Ifølge Miljøstyrelsen blev der i 2019 konstateret 25 ulveangreb på husdyr i Danmark.

Angrebene fandt sted i Vest- og Midtjylland. I alle 25 tilfælde fandt ulveangrebene sted ved hegn, som ikke opfyldte Miljøstyrelsens definition for ulvesikrede hegn.

- Det synes jeg, virkelig er mange angreb. Samtidig med, at der kommer flere ulve til, og de yngler. Det er et kæmpe problem, siger Pia Kjærsgaard.

Hun ønsker, at miljøministeren kommer med at klart svar på, hvad der skal gøres for at dæmme op for ulveangrebene på danske husdyr.

Hun vil også gerne have svar på, hvad ministeren vil gøre for, at man kan færdes trygt i den danske natur, uden at skulle frygte mødet med en ulv.

- Jeg kan godt forstå, hvis folk er utrygge. Så må ministeren fuldstændig aflive den frygt, hvis hun vil det, eller sige at der kan være grund til at have frygten, siger Pia Kjærsgaard.

Miljøstyrelsen udbetaler kompensation til landmænd, som mister husdyr som følge af ulveangreb. Samrådet starter onsdag klokken 14.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.