Virusforskere: Opbygning af flokimmunitet er tvivlsomt

Omkring 60 procent af befolkningen skal være immune over for corona for at opnå flokimmunitet, siger forsker.

Artiklens øverste billede
Over hele verden arbejdes der på at finde en vaccine mod covid-19. Foto: Philippe Desmazes/AFP

Det er højst tvivlsomt, at en så stor del af befolkningen kan blive immune efter smitte med coronavirus, at der kan blive tale om flokimmunitet.

Det vurderer førende virusforskere, skriver Berlingske.

Meldingen kommer, efter at Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, tidligere har talt om muligheden for flokimmunitet.

Spørger man forskerne vurderer de dog, at det nye coronavirus kun kan medføre immunitet i op til et eller to år.

Det skyldes, at coronavirusset med stor sandsynlighed vil opføre sig ligesom andre coronavirusser såsom eksempelvis sars og mers i henholdsvis 2003 og 2012.

For at der kan blive tale om flokimmunitet er det imidlertid nødvendigt, at 60 procent af befolkningen er blevet immune efter smitte.

Men det vil tage op til fem år, fortæller Astrid Iversen. Hun er professor i virologi og immunologi ved University of Oxford i Storbritannien.

- Baseret på al den forskning, der findes om coronavirusser generelt, vil den ny coronavirus sandsynligvis følge samme mønster og give samme immunrespons, som coronavirusser i udgangspunktet gør, nemlig en ganske kortvarig beskyttende immunitet.

- Så antistofferne vil med al sandsynlighed være væk, inden vi har opnået flokimmunitet, siger hun til Berlingske.

- Flokimmunitet vil medføre megen sygdom og død og kan med al sandsynlighed alligevel ikke lade sig gøre, siger Astrid Iversen.

At flokimmunitet alligevel er en del af debatten i Danmark er misledende, mener hun. For det giver befolkningen indtryk af, at det er fint, at vi går og smitter hinanden.

Statens Serum Instituts Kåre Mølbak er imidlertid ikke den eneste, der har fremhævet flokimmunitet som en løsning.

Det samme gælder andre danske forskere samt den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell.

De forskellige meldinger ændrer dog ikke ved, at der fortsat er talrige usikkerheder om, hvordan lige netop det nye coronavirus agerer.

Således kan man hverken sige med sikkerhed, at antistofferne fra coronavirus overhovedet giver immunitet. Gør de det, kan det samtidig meget vel være tilfældet, at immuniteten varer længere end de et til to år.

Derfor mener forskerne, at de danske myndigheder ikke har været gode nok til at forklare entydigt, hvad flokimmunitet egentlig er.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.