Må de voksne trøste et grædende barn? Og må bedstevennerne give hinanden et kram, når skoler og daginstitutioner åbner igen?

I to nye informationsvideoer forsøger Sundhedsstyrelsen at give både børn og forældre svar på, hvordan de skal agere, når landets skoler og daginstitutioner åbner igen.

Artiklens øverste billede
På et pressemøde onsdag forklarede Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsens modeller for beregning af smittespredning i forbindelse med en genåbning indregner, at små børn ikke forventes at kunne overholde retningslinjerne for eksempelvis håndhygiejne og afstand. Arkivfoto: Gregers Tycho

Må pædagogen eller folkeskolelæreren trøste et grædende barn? Og må børnene give de længesavnede venner et kram og være, ja, netop som børn er uden altid at kunne tage højde for at holde afstand?

Det er nogle af de spørgsmål, som fylder hos mange forældre, forud for at landets skoler og daginstitutioner fra onsdag den 15. april begynder at åbne igen.

Med to nye informationsvideoer henvendt til netop skole- og børnehavebørn samt deres forældre forsøger Sundhedsstyrelsen at give svar på nogle af de mange spørgsmål.

Selvfølgelig må pædagogerne gerne trøste børn og skifte børn, og ja, børn må gerne være børn.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister

»Vi skal stadig passe på corona, og derfor vil nogle ting være anderledes, end de plejer,« forklarer en børnestemme i videoen for børnehavebørn, inden det bliver understreget, at det allervigtigste er at vaske hænder, at børnene kommer til at lege mere udenfor end normalt, og at forældrene skal sige farvel uden for børnehaven i stedet for at gå med ind, ligesom det ikke er sikkert, at alt legetøj vil være tilgængeligt.

Se Sundhedsstyrelsens film for børn, der skal tilbage i børnehaven, her:

Det samme bliver nævnt i filmen for skolebørn. Her forklares det også, at det er vigtigt at gøre mobiler og tablets grundigt rene, inden man bruger dem, og at man ikke skal dele dem imellem sig.

I begge videoer understreges det desuden, at børnene kun må lege med nogle få venner ad gangen, og at de gerne skal holde sig til at lege med de samme hver dag.

»Og så skal vi desværre ikke kramme og high five og dele alt for meget lige for tiden,« forklarer børnestemmen.

Se sundhedsstyrelsens film for børn, der skal tilbage i skole, her:

På et pressemøde onsdag forklarede Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsens modeller for beregning af smittespredning i forbindelse en genåbning indregner, at små børn ikke forventes at kunne overholde retningslinjerne for eksempelvis håndhygiejne og afstand.

Samtidig understregede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at der er taget højde for, at børn og pædagoger ikke altid kan holde to meters afstand til hinanden.

»Selvfølgelig må pædagogerne gerne trøste børn og skifte børn, og ja, børn må gerne være børn, men de kommer til at lege i mindre grupper end normalt,« sagde hun.

Hen over de næste dage udkommer Sundhedsstyrelsen med en række materialer til brug i skoler og dagsinstitutioner. Bl.a. et undervisningsforløb for de tilbagevendende folkeskoleklasser, der kan gennemføres i de første dage efter skoleåbningen og et særskilt materiale til de mindste børn, der sætter fokus på, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan omsættes til en pædagogisk kontekst.

Og så vil alle forældre modtage et brev fra Sundhedsstyrelsen via e-Boks med informationer om genåbningen.

»Vi forstår godt, hvis ansatte på skoler og i institutioner og forældre og børn kan have en række spørgsmål til den kontrollerede genåbning. Vi er derfor i fuld gang med at lave informationsmaterialer, som skal hjælpe med afklaring og svar på nogle af de spørgsmål, der kan rejse sig,« fortæller Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.