Ingen har set alt
Ingen ser bølgerne. Ingen ser løven. Ingen ser regnbuen. Ingen ser skøjtebanen. Ingen ser pigen. Ingen ser glasgulvet. Danmarks øjne bliver hjemme.
Først forsvandt børnene fra skolerne, tilskuerne forsvandt fra sporten, teatrene stod tomme, lyden forstummede fra spillestederne, og kollegerne blev til hoveder transmitteret fra hjem med hvide vægge.
Få bevæger sig udenfor, spøgelsesbyer popper op, og vi holder afstand, mens vi forsøger at være nær.
Men billederne minder os om, at et land er bestemt…