Danmark har nu 123 coronadødsfald

Mens flere coronasmittede dør, er antallet af indlæggelser på landets sygehuse i denne uge stagneret.

Der fortsætter med at være en stigning i antallet af danskere, der dør med coronavirus.

Torsdag er antallet af dødsfald opgjort til 123, oplyser Statens Serum Institut. Det er 19 flere end ved seneste opgørelse onsdag.

Det er ikke nødvendigvis coronavirusset, der er årsagen til dødsfaldet blandt de 123. En del af de indlagte har haft andre alvorlige sygdomme.

Det tæller med i statistikken, hvis dødsfaldet er sket, senest 30 dage efter man er blevet smittet med coronavirus.

Mens antallet af dødsfald fortsætter op, er der færre indlagte coronasmittede på landets sygehuse. Det er torsdag faldet til 525 fra 535 dagen før.

Der har dog været en stigning i antallet patienter på intensiv afdelinger, som er steget til 153 fra 146.

Ud af den gruppe er 138 så syge, at de har brug for en respirator. Det er en stigning fra 129 onsdag.

Dermed fortsætter tendensen fra begyndelsen af denne uge, hvor der overordnet set har været en stagnation i indlæggelserne, men en stigning i antallet af patienter på intensiv og i respirator.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede tidligere i denne uge, at regeringen efter påske pønser på at begynde at løfte den stribe af restriktioner, som er vedtaget for at begrænse coronasmitte.

Men det kræver, at tallene for coronavirus fortsætter med at udvikle sig stabilt.

Regeringen har endnu ikke lagt en plan frem for, hvordan genåbningen kan ske, men Mette Frederiksen har sagt, at det vil ske gradvist.

Indtil videre er lukningen af store dele af det offentlige - herunder skoler, børnehaver - gældende til 13. april.

Samme dato gælder den lang række af butikker, som også skal holde lukket.

Det er blandt andet storcentre, fitnesscentre, restauranter, frisører og tatovører.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.