Krisen indefra: Allerede i februar voksede uenigheden mellem regeringen og myndighederne
Regeringen og dens egne myndigheder har talt i øst og vest. Også bag facaden har der helt tilbage fra februar udspillet sig en hård kamp mellem myndigheder og ministerier, mellem politik og sundhedsfaglighed. Når kommunikationen fejler, kan det sætte danskernes tillid over styr i den værst tænkelige situation, advarer eksperter.
Stemningen var alvorstung, da statsminister Mette Frederiksen den 27. februar for lidt over en måned siden tog ordet på det interne og dybt fortrolige møde i regeringens sikkerhedsudvalg.
Normalt er sådanne møder omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri.
Men ifølge flere kilder skete der den dag noget centralt. Det var her, en bredere kreds for første…