Eksperter: Dronningens tale er ekstraordinær

Den ene ekspert ser dronningens tale i aften som »supervigtig«, mens den anden kalder den »kærkommen, men unødvendig«.

Artiklens øverste billede
Dronning Margrethe taler tirsdag aften til nationen. Her ses dronningen ved sin seneste nytårstale for 2,5 måned siden. Arkivfoto: Finn Frandsen

Tirsdag aften kl. 20.00 taler dronning Margrethe fra Fredensborg Slot til den danske befolkning om »den alvorlige situation i forbindelse med udbredelsen af coronavirus,« som det hedder i hoffets meddelelse om talen.

Lektor og historiker Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet er ekspert i det danske kongehus, men mindes ikke at have oplevet noget lignende:

»Jeg har ingen erindring om det. Der er selvfølgelig nytårstalerne, men det er noget helt andet, for det er en tradition,« siger Olden-Jørgensen.

Det samme mener lektor og historiker Lars Hovbakke fra Professionshøjskolen Absalon:

»Det er historisk, fordi vi ikke har prøvet noget lignende på et tidspunkt, hvor vi ikke var i krig,« siger han.

De to er eksperter ser dog forskelligt på, hvor vigtig talen er. Hovbakke først:

»Det har rigtig stor betydning, fordi dronningen er så populær, som hun er i forvejen. Der er over to millioner seere, når hun holder nytårstale. Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange vil lytte til, hvad hun har at sige,« vurderer Lars Hovbakke, som kalder det »supervigtigt, at monarken går ud og og maner til sammenhold«.

Den er unødvendig eller overflødig i den forstand, at det ikke er sådan, at statsministeren har brug for støtte fra monarken. Men den er også unødvendig i den forstand, at jeg ikke tror, der er nogen, der har sagt til sig selv, at ”ih, nu savner jeg en tale fra dronningen”.

Sebastian Olden-Jørgensen, Lektor og historiker Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet

I Danmark har vi i mange år levet en relativt sorgløs tilværelse sammenlignet med andre lande og andre tider, og når vi pludselig står i en krise, kan monarken være en hjælp, mener han.

»Vi har været vant til et samfund, hvor vi var meget trygge, og hvor alt var godt. Der har været meget velstand og velfærd og en meget høj grad af sundhed. Her kan dronningen komme med både nogle formanende ord og nogle trøstende ord om, at det nok skal gå,« siger Lars Hovbakke.

Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo-Instituttet forklarer, at det danske kongehus generelt er tilbageholdende med at udtale sig om helt aktuelle forhold, men at folk formodentlig gerne vil høre, hvad dronningen har at sige:

»Det vil befolkningen tage meget vel imod, for i sådan en krisetid er kongehuset også et samlingspunkt,« siger han.

Ifølge Olden-Jørgensen er dronningens tale i aften »kærkommen, men unødvendig« forstået på den måde, at statsminister Mette Frederiksens budskaber er blevet fanget af befolkningen.

»Den er unødvendig eller overflødig i den forstand, at det ikke er sådan, at statsministeren har brug for støtte fra monarken. Men den er også unødvendig i den forstand, at jeg ikke tror, der er nogen, der har sagt til sig selv, at ”ih, nu savner jeg en tale fra dronningen”. Men når det så sker, så tror jeg, at mange vil sige, at det er en god idé,« lyder hans vurdering.

Som dronning kan Margrethe dog noget andet end en politiker:

»Det drejer sig om følelser. Kongehuset handler om følelser og identitet,« siger Sebastian Olden-Jørgensen, som mener, at nu er et godt tidspunkt for dronningen at komme med en corona-udmelding på:

»Kongehuset har med vanlig pli og professionalisme valgt at gøre det i dag, for statsministeren har været på nok gange til, at man ikke tager noget fra hende, og samtidig er det ikke så sent, at det virker som om, at dronningen kommer halsende efter alle andre.«

Dronningens traditionelle nytårstaler udspringer faktisk af en krisesituation. Den første nytårstale blev holdt den 1. januar 1941 af hendes farfar, Christian den 10. Det var under Besættelsen, og kongens budskab om at stå sammen blev radiotransmitteret til hele landet. Nytårstalerne blev derefter en tilbagevendende begivenhed og blev siden flyttet fra den 1. januar til nytårsaften. Fra 1959 er talerne også blvet transmitteret i fjernsynet.

Aftenens tale sendes kl. 20.00 på DR og TV 2. Før dronningens tale, nemlig kl. 19, holder statsminister Mette Frederiksen pressemøde om corona.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.