Coronavirus har bidt sig fast i Danmark – nu skal flere testes

To tykke streger under alvoren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke lagde på et pressemøde mandag ikke skjul på, at coronasygdommen for alvor har ramt Danmark og resten af Europa.

»Epidemien er sået i det danske samfund, så antallet af syge stiger med stadig større hast,« sagde han med henvisning til, at at antallet af registrerede smittede - aktuelt 914 - stiger, og at antallet af indlagte er fordoblet på et par dage. Dertil kommer, at rigtig mange er smittet med coronavirus uden at have fået en lægelig dokumentation for det.

For at være på omgangshøjde med sygdommen er der netop indkøbt tre nye teststationer, som placeres i henholdsvis Aarhus, Odense og København, med det klare formål, at flere testes, og at testen kan foretages hurtigere. Endnu er den endelige målgruppe for testpersoner ikke lagt fast, men ved at skele til Italien, hvor 8 pct. af de smittede er sundhedspersoner, er den gruppe ifølge Magnus Heunicke højt på listen.

62 mennesker er rigtig syge, og de er indlagt på et sygehus – heraf er 10 placeret i en intensiv-seng. Den seneste opgørelse fra landets fem regioner viser, at landet råder over 720 intensiv-senge og 1.278 respiratorer, når alt er talt med – også maskiner, der er fundet frem fra lagre og depoter, og respiratorer, der er frigjort ved at udskyde en lang række planlagte operationer.

Overvågning af smitte

Sundhedsministeren ville ikke med direkte tale konstatere, at Danmark har for få maskiner, der kan hjælpe de meget syge coronapatienter med at trække vejret. Men han lagde ikke skjul på, at man er i fuld gang med »optimere antallet«.

Ifølge professor Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital, kan det være en fordel at teste flere for coronavirus, men hvilke grupper, der skal testes, afhænger af, hvad myndighederne vil opnå:

»Hvis man vil undersøge, hvor spredt smitten er i befolkningen, kan man undersøge et udsnit af befolkningen og dermed finde ud af, hvor udbredt smitten er i bestemte områder af landet eller i bestemte befolkningsgrupper – altså en slags overvågning,« siger han og påpeger samtidig, at der også kan være behov for at teste mere intensivt blandt mennesker i kritiske funktioner f.eks. sundhedspersonale, plejepersonale og politibetjente, så de kan fortsætte deres arbejde og funktion, hvis de har en negativ test.

Teste sundhedspersonale

»Man skal i de funktioner være meget opmærksom på ikke at give smitte videre til svage borgere eller kollegerne. Så mange af disse er i øjeblikket nødt til for en sikkerheds skyld at gå hjem fra arbejdet, hvis de bare har en smule snue. Men hvis de ikke har corona, men blot er en smule sløje, kan det jo godt være, at de kan opretholde en kritisk funktion – uden selvfølgelig at vi skal opfordre folk til at gå syge på arbejde,« understreger Lars Østergaard.

»Det kan blive problematisk at hive mange af disse mennesker i kritiske funktioner ud i 14 dage, hvis de ikke har corona,« siger han og tilføjer, at myndighederne kan også vælge at bruge ekstra testudstyr på at teste flere af de syge.

»Jo flere man får testet og – hvis de er positive – hurtigt kan sende hjem og bede dem blive hjemme, jo bedre er det. Men omvendt skal man, uanset om man har corona eller ej, jo blive hjemme, hvis man har feber og hoste,« siger Lars Østergaard.

Han understreger, at det i øjeblikket er umuligt at vide, hvor udbredt smitten er. Mandag var der 62 indlagte, heraf 10 på intensiv.

»Hvis vi vurderer ud fra det antal smittede, som er indlagt, er vi i begyndelsen af noget, som bliver væsentlig mere omfattende. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt den stigning kommer til at ske i lyset af de initiativer, man allerede har taget for at undgå smittespredning – karantænebrug og begrænsning af fysisk kontakt,« siger Lars Østergaard.

Han mener, det vil være klogt at overvåge smittespredningen ud fra test af befolkningsudsnit.

»Ja, overvågning vil være et klogt initiativ ud fra et planlægningsaspekt, for det vil give os viden om, hvor udbredt smitten er i hvilke områder og i hvilke befolkningsgrupper, og på den måde vil man i højere grad kunne forudsige, hvad der formentlig vil komme til at ske,« siger han.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge for Klinisk Mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital, har man ikke her haft problemer med testkapaciteten indtil nu – og han forventer heller ikke at få det fremover. Dog er der allerede en meget stor mængde overarbejde blandt testpersonalet, så man er i fuld gang med at oplære flere ansatte i at udføre testene.

Op til os selv

Samtidig med oprustningen i test- og behandlingssystemet slog Heunicke også gentagne gange fast – som et ekko af statsminister Mette Frederiksen – at det i høj grad er danskernes adfærd, som afgør, om den første bølge af coronasygdom kan flades ud og forsinkes hen over foråret, så sygehusene kan følge med. Og han hævede pegefingeren og slog fast, at »alt for mange tager ikke anbefalingerne alvorligt nok«.

»Det er så afgørende, at man overholder anbefalingerne – og holder afstand. I sidste ende er det op til os selv, og det dur ikke, at folk sidder tæt på caféer og lignende,« sagde sundhedsministeren, som ikke lagde skjul på, at det kan komme på tale med yderligere restriktioner overfor f.eks. værtshuse, caféer og lignende.

På tilsvarende måde ligger det højt i værktøjskassen yderligere at begrænse muligheden for besøg på sygehuse og plejehjem.

»Selvfølgelig med hensyntagen til dem, der er indlagt med et alvorligt sygt barn, og hvis der er tale om et døende menneske. I den slags situationer kan der helt sikkert finde løsninger,« sagde han og appellerede i det hele taget til, at folk bruger deres sunde fornuft.

»Og undgår tæt kontakt,« som han sagde og blev suppleret af Kåre Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut, som peger på, at en syg normalt smitter 2,6 personer.

»Hvis vi holder afstand, kan vi måske få det tal ned på 1,8 eller længere ned. Hvis det lykkes, kan vi nedbringe antallet af smittede frem mod april, hvor vi forventer, at presset bliver størst,« sagde Kåre Mølbak, der foreslog også at møde ældre familiemedlemmer »i haven til en kop kaffe«.