Regeringen vil afvise udlændinge ved grænsen for at bremse virussmitte

Udenlandske borgere, der kommer uden et »anerkendelsesværdigt formål«, vil fra lørdag kl. 12 blive afvist ved den danske grænse. DF og EL bakker op om indgrebet.

Artiklens øverste billede
I kampen mod coronavirussen lukkes grænsen til Danmark delvist i en periode. Arkivfoto: Martin Lehmann

I sin seneste bølge af tiltag for at bremse udbredelsen af coronavirus i Danmark lukker regeringen delvist den danske grænse.

Fra lørdag klokken 12 indføres der tydelig grænsekontrol ved alle grænseovergange - både ved landegrænser, færge- og lufthavne. Det sker for at forhindre, at de allerede igangsatte tiltag mod spredning af coronavirus vil blive »undermineret«

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fredag aften.

Vi står på ubetrådt land. Vi er i en situation der ikke ligner noget, som nogen af os har prøvet før.

Mette Frederiksen, statsminister

Hun slog fast, at transport af bl.a. fødevarer, medicin og forsyning til f..eks. industriproduktion vil fortsætte:

»Men alle turister, alle rejser, alle ferier og alle udlændinge, der ikke kan bevise, at de har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark vil fremover blive afvist på den danske grænsen,« sagde statsministeren, der forsatte:

»Danske statsborgere vil altid kunne komme ind i Danmark«

Personer, der bor og arbejder i Danmark, vil fortsat kunne krydse grænsen, ligesom udlændinge, der skal udøve samvær med deres børn eller besøge alvorligt syge familiemedlemmer, er undtaget de nye restriktioner.

Ifølge statsministeren vil tiltagene betyde »en hel eller delvis stor nedlukning af al flytransport, færgetransport og togtransport«.

Grænsependlere må forvente lange køer og længere rejsetid.

Statsministeren slog fast, at lukningen af grænsen vil »tage noget tid« og den fulde grænsekontrol vil være oppe at køre »om nogle dage.«

Det vil være politiet, der får ansvaret for kontrollen, men Forsvaret vil også kunne ses ved grænsen, sagde statsministeren.

»Ubetrådt land

Grænsekontrollen vil indtil videre gælde til og med påske - til og med den 13. april.

»Vi står på ubetrådt land. Vi er i en situation, der ikke ligner noget, nogen af os har prøvet før. Det kommer til at få omkostninger for os alle sammen,« sagde Mette Frederiksen, der slog fast, at hun mener, at det er omkostningen værd:

»Hvis ikke vi gør det her, så risikerer vi, at omkostningerne både menneskeligt, sundhedsmæssigt og økonomisk bliver langt, langt større.«

Hendes melding kom efter, at Udenrigsministeriet fredag eftermiddag ændrede sin rejsevejledning, så al ikkenødvendig rejse til udlandet fra Danmark frarådes.

Tidligere fredag indførte EU-landene Østrig, Ungarn og Tjekkiet grænsekontrol, hvilket fik kritik fra andre EU-ledere.

Udenrigsminister Jeppe Kofod sagde på pressemødet, at Danmarks nabolande har udvist »forståelse«, selvom ikke alle er »enige« med beslutningerne.

Danmark har allerede i dag en midlertidig grænsekontrol i form af stikprøvevise kontroller ved grænseovergange til Tyskland. De har eksisteret siden januar 2016.

DF og EL bakker op

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er »glad for, at regeringen har lyttet og indfører grænsekontrol,« men han mener, at der skal mere til.

»Grænsekontrollen bør indeholde febertjek af indrejsende, og asylsøgere skal afvises og dermed ikke ind i landet,« siger han.

Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, kalder grænsekontrollen »det rigtige at gøre.«

»Det er vigtigt lige nu, fordi virussen breder sig i udlandet, og hvis alt det, som vi gør herhjemme skal virke, så skal vi ikke fortsætte med bare at køre ind og ud over grænserne,« siger hun.

Operationer bliver udskudt

Det er ikke kun ved grænsen, at regeringen skærper indsatsen mod coronavirus.

Fredag eftermiddag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke, at regeringen med virkning fra tirsdag formiddag vil suspendere patientrettigheder, der i dag giver danskerne ret til udredning eller behandling i sundhedsvæsnet inden for 30 dage.

Det vil betyde, at både ambulant behandling og visse operationer på landets sygehuse kan blive udskudt.

»Det sker, fordi vores forventning er, at vi i Danmark - som man har haft det i en række andre lande - vil få en stor mængde af coronasmittede patienter med behov for sygehusbehandling, heraf en stor mængde med behov for intensiv behandling,« sagde Magnus Heunicke:

»Det kræver, at vi er klar til at prioritere, således at de svært syge patienter sikres en behandling«.

Magnus Heunicke slog fast, at akutte, livstruede patienter såsom kræftsyge, hjertepatienter og fødende fortsat vil få behandling.

Ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vil bl.a. patienter, der går til kontrol for en kronisk sygdom, risikere at få udsat kontrollen, »hvis det er lægefagligt forsvarligt.« Kontrollen kan også foretages telefonisk eller af en praktiserende læge.

Han pegede også på, at regionerne vil kunne udskyde kirurgiske operationer mod f.eks. åreknuder, galdesten eller operation af et nyt knæ eller ny hofte.

»Det er ikke det samme, som at patienten ikke har brug for den operation, og at det ikke vil påvirke livskvaliteten, men ud fra et lægefagligt skøn kan man godt udskyde et par måneder,« sagde Søren Brostrøm.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.