Færre familier ønsker at have udsatte børn i pleje

Regeringen vil anbringe flere børn tidligere, men samtidig åbner færre danskere deres hjem for anbragte børn, viser nye tal.

Artiklens øverste billede
Ernæringsassistenten Maria Kristensen og it-konsulenten Jens Kristensen på hhv. 33 år og 43 år har meldt sig som ny plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men folk som dem er en sjældenhed. De seneste år er der blevet færre og færre plejefamilier i Danmark. Foto: Marie Ravn

Landet over kæmper kommuner med at finde familier, der vil tage sig af nogle af samfundets mest udsatte børn.

De seneste fire år er antallet af godkendte plejefamilier faldet med 450, viser nye tal fra landets socialtilsyn. Samtidig svarer 58 af 76 kommuner i en rundspørge foretaget af Jyllands-Postens Bibliotek og Research, at det er svært at rekruttere nye plejefamilier.

Odense er en af de kommuner, der oplever tendensen. Her er en stor andel børn anbragt uden for kommunegrænsen pga. mangel på plejefamilier, siger rådmand Susanne Crawley (R).

Når der er et underskud af familieplejere, er der en større risiko for, at kommunerne sender børn ud i plejefamilier, hvor familien ikke kan magte dem.

Frank Cloyd Ebsen, docent og institutleder ved Københavns Professionshøjskole

»Vi har færre plejefamilier, end vi har børn, der skal anbringes,« siger hun og slår fast, at en anbringelse væk fra barnets nærmiljø gør situationen »endnu sværere« for barnet.

I rundspørgen svarer et stort antal kommuner, at manglen på plejefamilier går ud over børnene. Bl.a. ved at børn oplever skoleskift og at flytte langt væk fra venner og øvrige netværk. Jagten på en egnet plejefamilie kan også forsinke processen, før barnet bliver anbragt, lyder det.

21 kommuner svarer direkte, at de har måttet »gå på kompromis«, når de matcher barn og plejefamilie.

Statsminister Mette Frederiksen har gjort udsatte børn til en mærkesag og annonceret, at regeringen ønsker at anbringe flere børn tidligere. Det bliver udfordret af det faldende antal plejefamilier, vurderer Frank Cloyd Ebsen, docent og institutleder ved Københavns Professionshøjskole.

»Når der er et underskud af familieplejere, er der en større risiko for, at kommunerne sender børn ud i plejefamilier, hvor familien ikke kan magte dem,« siger han.

Venstres socialordfører, Anni Mattiesen, mener, at regeringens forslag er »fuldstændig i strid med, hvad der kan lade sig gøre ude i virkeligheden«.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag anerkender, at regeringen »har en opgave« i at sikre flere plejefamilier, men fastholder målet om at anbringe flere børn tidligere:

»Manglen på plejefamilier er ikke et argument mod at hjælpe omsorgssvigtede børn tidligere.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.