• Opdateret 28/01/2020 kl. 11:30
  • Artiklen opdateres

Jeppe Kofod om JP-tegning: Det tilkommer ikke mig at kommentere satiretegninger

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtrykker medfølelse med Kina. Han vil ikke tage stilling til kinesernes krav om en undskyldning fra Jyllands-Posten for en tegning.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod. Foto : Jens Dresling

BRUXELLES

Udenrigsminister Jeppe Kofod ønsker principielt ikke at tage stilling til eller kommentere satiretegninger. Det gælder også den tegning, som Jyllands-Posten har bragt af det kinesiske flag, som kineserne kræver en undskyldning for.

»Vi har ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark, og det tilkommer ikke mig at debattere satiretegninger og kommentere det her. Det er kendt, at vi har det, og det er også klart for kineserne,« siger Jeppe Kofod ved ankomsten til et møde i Bruxelles.

Før ministeren tog spørgsmål, ønskede han at levere en udtalelse:

»Fra regeringens side har vi kæmpe sympati med den kinesiske befolkning og Kina i forhold til den meget dødelige coronavirus. Vi kan også se, at de kinesiske myndigheder gør alt, hvad de kan, for at inddæmme den her virus, og vi vil også gerne takke for det samarbejde, der er mellem myndighederne om danskerne, der er i Kina. Vi gør alt, hvad vi kan sammen for at inddæmme det her. Jeg vil gerne give udtryk for min store medfølelse med Kina og den kinesiske befolkning. Det er en alvorlig situation, som kræver samarbejde,« sagde Jeppe Kofod.

Men hvad mener du om, at kineserne beder om en undskyldning?

»Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed i Danmark. Det er vigtigt at slå fast. Derfor tilkommer det ikke mig og regeringen at kommentere satiretegninger, der er bragt i danske medier. Jeg vil også gerne understrege, at ytringsfriheden er afgørende vigtig, og så må man debattere de ytringer, der er, i Danmark. Det gør man jo også i øjeblikket.«

Synes du, det er i orden at Jyllands-Posten har bragt den her tegning?

»Det er for mig et afgørende princip, også for regeringen, at vi har en grundlovssikret ret til ytringsfrihed i Danmark. Den grundlovssikrede ret står vi selvfølgelig helt ved. Derfor kommenterer vi heller ikke satiretegninger i danske medier. Det kan man gøre i medierne. Og man kan debattere det via tegningerne. Det er sådan, vores system fungerer«.

Mener du, at Jyllands-Posten gør det rigtige ved ikke at sige undskyld til kineserne?

»Det tilkommer ikke mig at kommentere på den brug af ytringsfriheden i form af en satiretegning i et medie i Danmark. Vi har en grundlovssikret ret til ytringsfrihed i Danmark, og den respekterer vi selvfølgelig. Og principielt vil jeg så heller ikke kommentere ytringer og satiretegninger. Det er vigtigt, at man kan ytre sig.«

Den kinesiske ambassadør, som opererer i Danmark, mener, at vi skal sige undskyld for at have udøvet den her ret til at bringe en tegning. Synes du, den ambassadør har forstået, hvad det er for et samfund, han er i?

»Jeg vil gerne understrege, at det er kendt for enhver, også uden for Danmark, at Danmark er et samfund, hvor man har en grundlovssikret ret til ytringsfrihed, det gælder også via satiretegninger. Det er principielt vigtigt for mig, at vi ikke kommenterer satiretegninger. Det er noget, man kan debattere. Man har ret til at ytre sig, og den ret kender også kineserne.«

Hvad mener du som udenrigsminister om, at Kina forsøger at lægge et pres på Danmark på den her måde?

»Jeg vil gerne understrege, at vi har en grundlovssikret ret til ytringsfrihed i Danmark. Det kan man bruge i forhold til satiretegninger. Principielt vil jeg ikke kommentere indholdet af satiretegningerne. Man kan ytre sig, og det gør man så i Danmark, og jeg er sikker på, at Kina kender det danske system.«

Men synes så, at Jyllands-Posten skal sige undskyld, som Kina synes?

»Jeg har svaret på dit spørgsmål. Jeg vil gerne understrege, at vi har en meget alvorlig situation, hvor den danske regering udtrykker stor medfølelse med den kinesiske befolkning. Der er foreløbig rapporteret om over 100 døde. I forhold til det vigtige samarbejde, der skal være nu mellem myndigheder og lande, ikke mindst i forhold til Kina specifikt, er det vigtigt, at vi står sammen om den her meget alvorlige og farlige situation. Vi er også glade for, at vi samarbejder med de kinesiske myndigheder også om danskere, der kan være berørt af coronavirus i de regioner, der her drejer sig om. Så det er vigtigt, at vi alle sammen gør, hvad vi kan, for at inddæmme det her. Og jeg kan også se, at de kinesiske myndigheder tager det her meget alvorligt. Og det er noget, vi har noteret fra dansk side.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.