Ny lovændring giver grønt lys for ekstra lange busser

Færdselsstyrelsen har fra årsskiftet gjort det muligt for ekstra lange busser at køre i Danmark. Rigspolitiet frygter for trafiksikkerheden, mens de i Aalborg ser frem til de nye busser.

Artiklens øverste billede
Malmø Expressen i Sverige er med sine 20 meter et eksempel på en flerleddet bus. Et lignende tiltag er på vej i Aalborg. Foto: Karl-Johan Hjertström, Skånetrafiken

Snart kan en bus med flere led og en ubegrænset længde suse forbi dig, mens den med udvendige kameraer og spejle giver chaufføren fuldt udsyn over cykelstier og veje.

Fra årsskiftet har Færdselsstyrelsen tilladt kørsel i Danmark med såkaldte flerleddede busser. Det sker efter en ændring i bekendtgørelsen, som gør det muligt for de ekstra lange busser at køre på vejene, selv om de har flere sektioner og en længde på over 18,75 meter, som hidtil har været den maksimale længde for øvrige busser.

»Ændringerne kommer, fordi flere kommuner har ytret ønske om muligheden for at bruge længere busser. Det har vi imødekommet, så der ikke er fastsat en øvre grænse for længden på de flerleddede busser,« siger Kristina Mortensen, kontorchef i Færdselsstyrelsen.

En beslutning, der vækker glæde i Aalborg Kommune. Her er man allerede klar med et projekt, der inddrager ledbusser på op mod 24 meter. Efter planen skal busserne fungere som en slags letbane på hjul ved at forbinde væddeløbsbanen i vest med det nye universitetshospital i øst.

Inspirationen til projektet, der har fået navnet Plusbus, kommer fra bl.a. Sverige og Frankrig, hvor modellen allerede findes. Alligevel har Rigspolitiet i et høringssvar udtrykt bekymring for færdselssikkerheden i forbindelse med de nye busser.

»Det vurderes bl.a., at køretøjets størrelse vil medføre udfordringer i forhold til manglende udsyn og højresving, ligesom der kan være behov for tilpasninger af den eksisterende infrastruktur for at tilgodese anvendelse af sådanne busser,« skriver myndigheden.

Derudover bør det ifølge Rigspolitiet overvejes, om der skal fastsættes bestemte hastighedsbegrænsninger og supplerende køreundervisning for de lange ledbusser. Færdselsstyrelsen ser der dog ingen grund til bekymring.

»For ikke at gå på kompromis med færdselssikkerheden har vi fastsat en række tekniske krav. Bl.a. skal de allerede påbudte spejle suppleres med udvendige kameraer, som giver fuldt udsyn over bussen. Ligesom der allerede er krav om, at busserne skal kunne vende inden for en ydre radius på maksimalt 12,5 meter samt en indre radius på maksimalt 5,3 meter. Det sætter naturlige begrænsninger for længden,« siger Kristina Mortensen og understreger, at brugen af busserne fortsat skal godkendes af vejmyndigheden. ​​​​

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.