Gymnasieelever snuser som aldrig før, men hvor farligt er det egentlig?

Vælger man at stikke en pose tyggetobak op under læben, er det langtfra så farligt som at ryge. Alligevel er der grund til at være bekymret over, at gymnasieelever snuser i stor stil, lyder det fra flere sider.

Artiklens øverste billede
Det er ikke tilladt at sælge snus i EU med undtagelse af Sverige. Meget snus markedsføres i stedet som tyggetobak, der er undtaget for reglerne. Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild//Ritzau Scanpix

Man behøver ikke at stå i regnen for at få sit nikotinfix og kan ubemærket suge stoffet ud af de små poser i undervisningen. De rent praktiske fordele ved at bruge snus frem for at ryge er mange.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed og rapporten ”Ung 19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019” viser da også, at snus eller tyggetobak nu er mere populært blandt gymnasiedrenge end cigaretter. Således benytter 11,3 pct. af drengene tyggetobak dagligt, mens blot 8,9 pct. af dem ryger hver dag.

I 2014 var det blot 1,9 pct. af drengene, som snusede. Også pigerne er i stigende grad begyndt at se mod den røgfrie tobak, og 1,6 pct. af dem bruger snus dagligt mod 0,2 pct. i 2014. Samlet set er der et lille fald i andelen af rygere.

Direktør på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Morten Grønbæk medgiver, at snus kan være en god måde for ældre, inkarnerede rygere at kvitte tobakken på.

»Men det er problematisk, at de unge starter på det. Der er ikke meget tvivl i mit sind om, at det er meget mere skadeligt at ryge end at tage de andre produkter. Humlen er bare, at de andre produkter ikke er uskadelige. Det, jeg er mest nervøs for, er, at snus er med til at introducere eller vedligeholde nikotinafhængighed, som i sig selv er med til at sænke tærsklen for, hvornår man begynder at ryge.«

Stor usikkerhed

Professor i tobaksforebyggelse ved Frederiksberg Hospital Charlotta Holm Pisinger, som er tilknyttet Københavns Universitet og Hjerteforeningen, bekræfter, at rygning er farligere end tyggetobak. Hvor meget ved man dog ikke med sikkerhed.

Mens der er rigelig med forskning, som har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser ved snus i USA og Asien, er forskningen, når det gælder den svenske tyggetobak, sparsom. Den indeholder færre kræftfremkaldende stoffer og er den, som bliver solgt i Danmark.

»Så vi kan ikke udtale os med særlig stor sikkerhed, for der er få undersøgelser, som typisk kun er lavet på mænd,« siger Charlotta Holm Pisinger og begynder så ellers at remse nogle af de mange formodede risici op:

Der en moderat sandsynlighed for øget risiko for kræft i spiserør og bugspytkirtel, en lille evidens for, at det øger dødeligheden, når man først har fået kræft. Og så øger brugen af snus muligvis også risikoen for kræft i mavesæk og endetarm.

Det er også blevet populært at få en nikotinrus ved at placere flere poser på én gang ved gummerne, så man bliver høj.

Charlotta Pisinger Holm, professor i tobaksforebyggelse

Der kan være øget risiko for at få for højt blodtryk og for at dø, hvis man har fået en blodprop i hjertet eller hjernen. Men forskningen kan ikke sige, om snus øger risikoen for at få blodpropper. Også psykoser og angst kan brugen af de små tobaksposer påvirke samt udviklingen af type 2-diabetes. Og mens nogle sværger til cigaretter for at holde vægten, ser det ud til, at snus kan føje ekstra kilo til vægten.

»Jeg har ikke rigtig nogen forklaring på det, for normalt øger nikotin metabolismen,« konstaterer Charlotta Holm Pisinger.

Unge hjerner tager skade

Endelig kan det gå særligt hårdt ud over unge.

»Den umodne hjerne ser ud til at tage skade af nikotin. Al evidens peger på, at nikotin påvirker den kognitive funktion, så man husker dårligere, lærer dårligere, koncentrerer sig dårligere, ligesom det øger risikoen for at få adhd-lignende symptomer,« siger professoren, som påpeger, at hjernen først er fuldt udviklet i 25-årsalderen.

Nogle af de røgfrie tobaksprodukter indeholder voldsomme mængder af nikotin, hvilket kan være en ubehagelig oplevelse.

»Nogle unge oplever, at de kaster op, ryster og får det rigtig dårligt. Men det er også blevet populært at få en nikotinrus ved at placere flere poser på én gang ved gummerne, så man bliver høj,« forklarer hun og tilføjer:

»Det er en udbredt myte, at folk bruger snus i stedet for at ryge. Det er ikke sandt. Meget ofte bliver snus brugt som et supplement til rygning. Det er et elendigt rygestopmiddel.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.