Biskopper vil ansætte lærere og sygeplejersker som præster

Næste jul kan der stå folkeskolelærere, sygeplejersker eller kandidater i f.eks. historie på prædikestolen i danske kirker.

Som en konsekvens af den stigende mangel på sognepræster mener flere biskopper, at det er nødvendigt at bruge en paragraf i loven om ansættelse i folkekirken, som gør det muligt at ansætte præster, der ikke er teologer. De skal blot gennem få måneders uddannelse og bestå typisk tre prøver i bl.a. dogmatik.

De seneste år har især landsogne oplevet, at de ikke kan besætte præstestillinger. Alene i Viborg Stift er der lige nu 10 ledige stillinger.

»Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget,« siger biskop Henrik Stubkjær, som mener, at teologistudiet på universiteterne stadig skal være hovedvejen til at blive præst.

I dag bliver paragraffen om ikke-teologer i præstestillinger kun brugt sjældent, og Kirkeministeriet skal godkende hver enkelt. De seneste 10 år er der ansat i alt 10 præster på denne måde, men der er ikke et loft over antallet. Viborg-biskoppen forventer, at man kan blive nødt til at ansætte 20-30 præster på denne måde de kommende år. Også i Ribe, Haderslev og Aalborg Stift ønsker man at skrue op for omfanget af ikke-teologer i præstestillinger i en periode. Aalborg-biskop Henning Toft Bro peger på, at personer med erfaring fra sundhedsvæsnet har en faglighed, der minder om præsters, når det gælder sjælesorg.

»I den bedste af alle verdener fik vi igen flere unge til at læse teologi, men her og nu er det en god mulighed at ansætte præster via paragraf 2,« siger Henning Toft Bro.

Hans Vium Mikkelsen, rektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, mener ikke, at ordningen skal løse udfordringen med manglen på præster.

»Der vil være få mennesker, der har så meget livserfaring, relevant alternativ uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring, at de kan udfylde en præstestilling på denne måde uden et reelt uddannelsesforløb.«