Når sundhed ikke længere er sundt: Knap 90.000 danskere lider af ortoreksi

Anoreksi og bulimi er kendte spiseforstyrrelser. Men ortoreksi er mindre kendt.

Det har man forsøgt at lave om på med en ny undersøgelse fra Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade. Rapporten viser, at cirka to procent af danskerne mellem 15-74 år udviser symptomer på ortoreksi. Det svarer til ca. 87.000 danskere.

Birgitte Bøgh Normann Gade, der er projektleder på undersøgelsen, fortæller til Berlingske, at man på baggrund af at det store fokus, der er på sundhed i samfundet, havde frygtet at tallet ville være højere.

»Der er rigtig meget fokus på sundhed i vores samfund, men der er sjældent fokus på bagsiden af medaljen. I denne undersøgelse har vi fokus på, hvordan sundhed også kan komme til at fylde så meget, at det får alvorlige konsekvenser og tager styringen over tilværelsen,« siger hun til Berlingske.

Ifølge Psykiatrifonden er kendetegnet ved personer med symptomer på ortoreksi, at deres ønske om at være sunde bliver ekstremt og har negative konsekvenser i hverdagen. Det kommer ofte til udtryk ved meget rigide regler og ritualer for deres kost og måltider, hvilket kan medføre en række fysiske og psykiske konsekvenser såsom underernæring, vitaminmangel, depression og angst.

Ortoreksi er ikke en anerkendt diagnose eller sygdom, men bliver ifølge Psykiatrifonden kaldt »den fjerde spiseforstyrrelse«.

Men resultaterne af undersøgelsen viser, at antallet af mennesker med symptomer på ortoreksi, overstiger det antal danskere, der skønnes at lide af anoreksi og bulimi tilsammen.

Dobbelt så mange unge viser symptomer

Undersøgelsen om ortoreksi viser, at ca. to pct. af alle danskere mellem 15 og 74 år har symptomer på spiseforstyrrelsen. Men i aldersgruppen 15 til 34 år har cirka fire pct. oplevet ortoreksi-symptomer.

Overlæge på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Bisbebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, Ulla Morslet, mener, at samfundets fokus på sundhed kan have en negativ effekt på både børn og unges opfattelse af, hvad der skal til for at være sund.

»Hvis man sidder som en usikker 13-årig og tror, at alle andre ser ud, som de gør på nettet, så kan jeg godt forstå, at man tror, der er noget galt med ens egen krop. Så noget af det vigtigste, man som forælder kan gøre for at hjælpe sit barn med at få et realistisk forhold til sundhed, er at snakke med dem om, hvilke urealistiske sundhedsidealer der bliver vist på nettet,« siger hun til Berlingske.